Alkoholproblemer – tegn, symptomer og hjælp
Du opdager ofte først et alkoholproblem når det påvirker din hverdag. Måske drikker du mere end før, har svært ved at holde pauser, eller får kommentarer fra dine omgivelser.
Her får du hjælp til at vurdere din situation og læse om typiske tegn på alkoholproblemer.
Du kan altid kontakte HAB Alkoholbehandling og booke en fortrolig og uforpligtende samtale.

GRATIS alkoholbehandling med mulighed for at være anonym jvf. §141, stk. 7 i Sundhedsloven

Sundhedsfaglige og socialfaglige behandlere med stor erfaring af alkoholbehandling
Er du stadig i tvivl?
Du behøver ikke selv finde svaret. En fortrolig samtale med en erfaren behandler kan hjælpe dig med at få overblik over dit alkoholforbrug og dine muligheder.
Mange tager det første skridt for en, de holder af.
Vi oplever ofte, at det er en partner, et voksent barn eller en anden pårørende, der kontakter os først. Det er helt normalt at have brug for sparring, før man ved, hvad næste skridt skal være.
Tag det første skridt i dag
Hos HAB Alkoholbehandling møder vi dig med respekt, nærvær og mange års erfaring. Sammen finder vi den løsning, der passer bedst til din situation.
Kan man have alkoholproblemer uden at være alkoholiker?
Ja, det kan man sagtens. Mange oplever, at alkoholen begynder at fylde for meget i hverdagen, længe før der er tale om egentlig afhængighed. Hvis dit forbrug påvirker dit helbred, dine relationer eller din hverdag, er det en god idé at tage det alvorligt og reagere tidligt.
Hvad er de første tegn på alkoholproblemer?
De første tegn på misbrug kan være at du drikker oftere end før, har svært ved at holde alkoholfrie dage eller bruger alkohol til at håndtere stress og bekymringer. Ofte er det familie eller venner, der først bemærker ændringerne.
Kan man selv komme ud af alkoholproblemer?
Nogle kan ændre deres alkoholvaner på egen hånd, især hvis de tager fat i problemet tidligt. Men hvis du har prøvet at skære ned flere gange uden held, eller hvis alkoholen påvirker dit helbred eller dine relationer, kan professionel hjælp være afgørende.
Hvornår bør man søge hjælp?
Du behøver ikke vente til problemerne er blevet store. Hvis du føler, at alkohol fylder mere end du ønsker, eller hvis dine nærmeste er bekymrede, kan det være en god idé at tage en fortrolig samtale som første skridt.
Kan jeg få anonym hjælp?
Ja, det kan du. Hvis du selv betaler for behandlingen, eller hvis den dækkes af en sundhedsforsikring eller din arbejdsgiver, kan du som regel få hjælp anonymt. Vi hjælper dig gerne med at finde den løsning, der passer bedst til dig og din situation.