Tilbagefald til alkohol – tegn, årsager og forebyggelse

Kort fortalt

• Et tilbagefald til alkohol kan ske både under og efter et behandlingsforløb.
• Tilbagefald opstår ofte som en proces og ikke som en enkelt pludselig beslutning.
• Stress, konflikter, sociale situationer, alkoholtrang og gamle vaner kan øge risikoen.
• Tidlige tegn kan være, at du isolerer dig, ændrer rutiner eller begynder at tænke mere på alkohol.
• Et tilbagefald betyder ikke nødvendigvis, at behandlingen er mislykket.
• Jo tidligere du reagerer, desto bedre mulighed har du for at bryde udviklingen.

Hvad er et tilbagefald?

Et tilbagefald til alkohol er, når en person efter en periode uden alkohol begynder at drikke igen.

Det kan være en enkelt episode, men det kan også udvikle sig til, at alkohol igen bliver en fast del af hverdagen.

Derfor er det nyttigt at se tilbagefald som mere end det øjeblik, alkoholen bliver drukket. For mange begynder udviklingen tidligere med ændringer i tanker, følelser, adfærd og daglige rutiner.

Hvis du lærer dine egne tegn at kende, kan det blive lettere at reagere, før situationen udvikler sig.

Er en enkelt genstand et tilbagefald?

Ikke nødvendigvis.

Det afhænger af målet for dit alkoholforbrug. Hvis målet er helt at undgå alkohol, kan en enkelt genstand betragtes som et tilbagefald.

Men det er samtidig vigtigt at skelne mellem en enkelt episode og et tilbagefald, der udvikler sig til et vedvarende alkoholforbrug.

Hvis du har besluttet dig for ikke at drikke alkohol og alligevel drikker en aften, er det vigtigt at tage situationen alvorligt. Men en enkelt episode behøver ikke føre til, at du fortsætter med at drikke.

Det afgørende er ofte, hvad du gør bagefter.

Nogle tænker: Nu har jeg allerede ødelagt det, så det kan være lige meget. Den tanke kan gøre en enkelt episode til et længere tilbagefald.

I stedet kan episoden bruges til at undersøge, hvad der skete, og hvad der skal ændres for at mindske risikoen næste gang.

Hvorfor får man tilbagefald til alkohol?

Der findes sjældent én enkelt årsag.

Et problematisk alkoholforbrug udvikler sig ofte over længere tid, hvor alkohol gradvist bliver knyttet til bestemte situationer, følelser og vaner.

De mønstre forsvinder ikke nødvendigvis med det samme, fordi man stopper med at drikke.

Stress og belastning

Perioder med stort arbejdspres, økonomiske problemer, konflikter eller andre belastninger kan øge lysten til at vende tilbage til gamle måder at håndtere ubehag på.

Hvis alkohol tidligere har været brugt til at dæmpe stress eller skabe ro, kan trangen derfor blive stærkere i pressede perioder.

Svære følelser

Ensomhed, tristhed, vrede, uro og frustration kan være situationer, hvor risikoen for tilbagefald stiger.

Det gælder især, hvis alkohol tidligere har været en måde at få afstand til følelserne på.

Sociale situationer

Fester, middage, ferier og andre sammenhænge, hvor andre drikker alkohol, kan være vanskelige.

Det kan også være svært at sige nej, hvis mennesker omkring dig ikke kender til dit alkoholproblem. Nogle forstår måske heller ikke, hvorfor du ikke ønsker at drikke.

Alkoholtrang

Trang til alkohol kan opstå pludseligt, men den kan også blive udløst af bestemte mennesker, steder, situationer eller minder.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du kommer til at drikke. Men stærk trang er et signal om, at du bør bruge de strategier, du har lært, eller søge støtte.

Når det går godt

Tilbagefald sker ikke kun, når livet er svært.

Efter længere tid uden alkohol kan nogle begynde at tænke, at problemet er under kontrol:

“Nu kan jeg sikkert godt drikke lidt igen.”

Det kan føre til, at tidligere grænser gradvist bliver udfordret.

Tegn på at et tilbagefald kan være på vej

For nogle kommer tilbagefaldet overraskende. Når man ser tilbage på perioden inden, er der dog ofte små ændringer, som kan have været tidlige advarselssignaler.

Det kan eksempelvis være, at du:

• Tænker oftere på alkohol.
• Begynder at romantisere den tid, hvor du drak.
• Trækker dig fra mennesker, der støtter dig.
• Stopper med at bruge de strategier, der tidligere har hjulpet.
• Opsøger situationer, hvor du ved, der bliver drukket.
• Bliver mindre opmærksom på dine egne grænser.
• Fortæller dig selv, at du nu kan kontrollere alkohol.
• Får mere uro, stress eller søvnproblemer.

Ingen af disse tegn betyder i sig selv, at et tilbagefald nødvendigvis kommer.

Men hvis flere af dem optræder samtidig, kan det være et godt tidspunkt at reagere.

Hvad gør du, hvis du har taget et tilbagefald?

Hvis du har drukket igen, kan skam og dårlig samvittighed gøre det fristende at skjule det.

Men netop her er det vigtigt at reagere.

Forsøg først at stoppe udviklingen frem for at bruge energien på at bebrejde dig selv.

Kontakt eventuelt din behandler eller en anden person, som kender din situation. Tal om, hvad der skete umiddelbart før tilbagefaldet, og hvilke situationer der gjorde det vanskeligt at holde fast i dine mål.

Et tilbagefald kan give vigtig information om, hvor din behandlingsplan eller dine strategier skal styrkes.

Tilbagefald betyder ikke, at du skal begynde forfra

Det kan være let at opleve et tilbagefald som et bevis på, at hele forløbet har været forgæves.

Men de erfaringer og ændringer, du allerede har opnået, forsvinder ikke, fordi du har drukket igen.

I behandlingen vil fokus derfor normalt være på at forstå tilbagefaldet og bruge erfaringen konstruktivt.

Det kan blandt andet handle om:

• Hvad skete der inden tilbagefaldet?
• Hvilke tanker og følelser havde du?
• Var der tegn, du overså?
• Hvilke strategier virkede ikke i situationen?
• Hvad kan du gøre anderledes næste gang?

På den måde kan et tilbagefald bruges til at gøre din plan mere konkret og realistisk.

Hvordan kan tilbagefald forebygges?

Tilbagefaldsforebyggelse handler ikke kun om at undgå alkohol.

Det handler også om at lære de situationer og mønstre at kende, som tidligere har ført til alkohol.

En vigtig del er derfor at identificere dine personlige risikosituationer.

Kend dine udløsende situationer

Det kan være bestemte steder, personer, følelser eller tidspunkter.

For én person kan det være fredag efter arbejde. For en anden kan det være konflikter derhjemme, ensomhed eller sociale arrangementer.

Jo mere konkret du kender situationerne, desto lettere bliver det at planlægge, hvordan du vil håndtere dem.

Hav en plan for alkoholtrang

Trang kan være meget intens, men den varer ikke nødvendigvis ved.

Det kan hjælpe at have en konkret plan for, hvem du kontakter, hvor du går hen, og hvad du gør, når trangen opstår.

Planen skal helst være lavet, før du står i situationen.

Bevar de rutiner, der virker

Når man har fået det bedre, kan det være fristende at droppe de rutiner, der har hjulpet med at skabe forandringen.

Det kan eksempelvis være samtaler, faste aktiviteter, motion, søvnrytme eller kontakt til mennesker, der støtter dig.

At have det godt er ikke nødvendigvis et tegn på, at disse ting ikke længere er nødvendige. Det kan netop være et tegn på, at de virker.

Tilbagefaldsforebyggelse som en del af alkoholbehandling

Hos HAB Alkoholbehandling arbejder vi med tilbagefaldsforebyggelse som en del af behandlingen.

Målet er ikke kun, at du stopper eller reducerer dit alkoholforbrug. Behandlingen skal også hjælpe dig med at kunne fastholde forandringen, når du møder de situationer, hvor alkohol tidligere har spillet en rolle.

Derfor arbejder vi blandt andet med at identificere risikosituationer, alkoholtrang, automatiske tanker og de handlemønstre, der kan føre tilbage til alkohol.

Vi anvender blandt andet motiverende samtaler (MI) og kognitiv adfærdsterapi (KAT). Arbejdet tilpasses din situation og de problemer, der ligger bag eller omkring dit alkoholforbrug.

Tilbagefald efter afsluttet behandling

Risikoen for tilbagefald forsvinder ikke nødvendigvis, når et behandlingsforløb slutter.

Nye belastninger eller ændringer i livet kan opstå måneder eller længere tid efter behandlingen.

Det er derfor vigtigt at fortsætte med at være opmærksom på de strategier og rutiner, der hjælper dig med at fastholde forandringen.

Hvis gamle mønstre begynder at vende tilbage, er det en god idé at reagere tidligt. Du behøver ikke vente på, at alkoholforbruget igen er blevet alvorligt.

Når et tilbagefald fører til et stort alkoholforbrug

Hvis et tilbagefald betyder, at du igen har drukket meget eller regelmæssigt gennem en periode, kan der være risiko for abstinenser, hvis du pludselig stopper.

Alkoholabstinenser kan blandt andet give rystelser, sved, uro, angst og søvnproblemer. I alvorlige tilfælde kan der opstå kramper eller delirium tremens.

Derfor kan det være nødvendigt med en lægefaglig vurdering, før du stopper. Ved alvorlige eller akut opståede symptomer skal du søge akut lægehjælp.

Tilbagefald og pårørende

Et tilbagefald påvirker ofte også partner, familie og andre mennesker omkring personen.

Som pårørende kan det være frustrerende at opleve, at en person begynder at drikke igen efter en periode, hvor det gik bedre.

Det kan være fristende at kontrollere alkoholforbruget eller forsøge at sikre, at personen ikke drikker. Men ansvaret for forandringen kan ikke ligge hos den pårørende alene.

Det kan i stedet være hjælpsomt at tale om det, du observerer, og opfordre personen til at kontakte sin læge eller et behandlingstilbud igen.

Få hjælp efter et tilbagefald

Et tilbagefald behøver ikke udvikle sig til et længerevarende alkoholproblem.

Jo tidligere du reagerer på ændringen, desto bedre mulighed er der for at undersøge, hvad der udløste tilbagefaldet, og genfinde de strategier, der tidligere virkede.

Hos HAB Alkoholbehandling tilbyder vi behandling i København og Hillerød samt mulighed for online alkoholbehandling.

Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har brug for behandling.

Ofte stillede spørgsmål om tilbagefald til alkohol

Her finder du korte svar på nogle af de spørgsmål, vi ofte møder om tilbagefald og alkohol.