Alkohol og alderdom – Behandling øger livskvaliteten blandt ældre med alkoholproblemer

Nutidens ældre drikker mere end tidligere generationer, og i de seneste år har vi været vidne til en stigning i antallet af ældre i alkoholbehandling. Det anslås, at omkring 10-15 % af klienterne i behandling i dag er over 60 år.

Ifølge eksperter er det et overset og voksende problem, som blandt andet kan give udfordringer i hjemmeplejen og på plejecentre.

Det betyder, at der er behov for større opmærksomhed på, hvordan alkohol påvirker ældre, og hvordan alkoholbehandling bedst kan lykkes med at sikre de ældre medborgere en god, sund og værdig alderdom.

En af de behandlere, der har et godt kendskab til denne problematik, er Heine Boss Rosenskjold fra Hillerød Alkoholbehandling, der har flere forløb med ældre medborgere i den udkørende behandling.

Udover at arbejde med alkohol- og rusmiddelbehandling har Heine også gennem otte år arbejdet med ældre på et bosted for aktivt drikkende i København.

Somatiske skader

Han ser ofte ældre, som har haft et mere kulturelt betinget forbrug, men hvor der på et tidspunkt er sket noget i livet, som gør, at det eskalerer til et egentligt misbrug.

”Det giver dem store somatiske skader at drikke alkohol. Jeg ser ofte, at det påvirker både hukommelsen og bevægeapparatet. Der er flere fald, og når man falder i den alder, kan det have alvorlige konsekvenser i form af knoglebrud og måden, de heler på. Så det kan godt være ret voldsomt at være vidne til, hvor ødelæggende det nogle gange kan være,” fortæller han.

Mere sårbare over for alkohol

Forskning dokumenterer, at ældre med alkoholafhængighed har betydeligt større risiko for knoglebrud – fx hoftebrud i forbindelse med et fald – og at alkoholens kumulative effekter samtidig reducerer kroppens evne til knogleheling.

Faldulykker blandt ældre skyldes blandt andet, at de ældre får en højere promille af at drikke alkohol, fordi de har mindre vand i kroppen. I takt med at man ældes, mindskes væskemængden i kroppen med helt op til 17 %.

Det giver en lavere fordelingsvolumen for alkohol, hvilket betyder, at der ved indtag af samme mængde alkohol ses en 20 % højere koncentration hos en person på 60 år sammenlignet med en på 20 år.

Generelt er de også mere sårbare over for alkoholens skadelige påvirkning, fordi både leverens og nyrernes funktioner nedsættes med alderen.

Alkohol tager hårdere på de ældre

Heine oplever, at det er kombinationen af de fysiske og psykiske konsekvenser, som tager hårdere på de ældre borgere.

Han hører tit fra dem, at de i mindre grad oplever den ønskede effekt af alkoholen. De oplever f.eks., at alkoholen ikke i samme grad som før kan lægge en dæmper på de ubehagelige tanker, som de gerne vil undslippe.

”De har en oplevelse af, at det faktisk ikke virker efter hensigten længere.”

Når de så over længere tid lykkes med at reducere deres forbrug, og der er kommet noget ædruelighed ind i forløbet, kan det sommetider blive et smertefuldt øjeblik, hvor nogle af de fysiske skavanker fra misbruget begynder at vise sig.

Ubehagelige nyheder

”Når man får hjulpet dem til lægen, fordi de begynder at mærke noget, kommer der ofte nogle ubehagelige nyheder frem. Det kan være KOL eller andre ting, som de måske godt har vidst lidt om, men som de har drukket væk i stedet for at få undersøgt.”

”Det er hårdt nogle gange, og det kan være med til at give en følelse af, at så kan det også være lige meget. Så det somatiske fylder rigtig meget i den alder og betyder selvfølgelig også, at de bliver mentalt påvirket af det.”

Mistet kontakt til venner og familie

Udover de fysiologiske konsekvenser oplever Heine også, at alkohol påvirker alderdommen negativt, når det går ind og berører de ældres kontakt til familie og venner.

”Alkohol kan betyde, at deres kontakt til netværk og pårørende bliver mindre. Deres børn ønsker ikke at se dem. I mange tilfælde trækker de nærmeste pårørende sig for at beskytte sig selv. Det bliver en kilde til dårlig samvittighed hos borgeren,” forklarer han.

Det kan let blive til en ond cirkel, hvor den ensomhed og isolation, som alkoholforbruget fører med sig, samtidig forværrer chancerne for bedring.

”Hvis ens børn har givet op på en, så ligger det lidt mere til højrebenet, at man også giver op på sig selv. Så bliver det svært at se noget at kæmpe for på en måde.”

Motivation for bedring

Omvendt ser Heine ofte, at kontakt til familie og netværk kan være en stærk motivation for at tage hånd om forbruget.

”Hvis man har svært ved at finde motivation for sin egen skyld, så kan der virkelig være noget betydningsfuldt i at gøre det for andre. Hvis målet bliver at få det bedre for nogle andre, kan man nogle gange få sig selv med på en anden måde, hvor det også giver mening for én selv at have det godt uden alkohol.”

En af de borgere, Heine samarbejder med, er en kvinde i 80’erne. Da det stod slemmest til, havde hun mistet kontakten til sine børn og børnebørn. Men i takt med, at hun har fået forbruget mere under kontrol, er relationen blevet genskabt.

I dag er det en af de største motiverende årsager til, at hun fortsætter med at holde styr på indtaget.

”Hun er blevet meget aktiv i sin genoptræning, hun passer sine aftaler, tager på museer og laver aftaler med sine børn igen. Det synes jeg er en helt vild forandring sammenlignet med, hvordan det så ud før. For hende er det en absolut succes,” fortæller Heine.

Ældre fortjener behandling

Forskere, der studerer alkohol og alderdom, argumenterer sommetider for, at der eksisterer en form for terapeutisk nihilisme på området, hvor man afskriver de ældres chancer for succes med henvisning til, at de er for gamle til at lave om på sig selv og deres vaner.

Andre påpeger, at de ældres misbrug ofte ikke bliver opdaget, og at de fysiologiske følgevirkninger af alkoholen forveksles med aldersbetingede udfordringer.

Men selvom Heine medgiver, at der kan være nogle udfordringer ved alderdommen, som kan vanskeliggøre processen – f.eks. manglende evne til at deltage i gruppeforløb – så er hans oplevelse, at behandlingen kan have en god effekt.

”Succeskriteriet er, at de får et sundere og mere værdigt liv og en bedre alderdom. Det synes jeg lykkes godt,” fortæller han.

Succes at reducere forbruget

Målet om at opnå varig ædruelighed behøver ikke altid at være det eneste succeskriterium, understreger Heine. Hvis behandlingen betyder, at en borger, der har drukket dagligt i tyve år, pludselig kan holde sig ædru i en til to måneder, før vedkommende får et tilbagefald, så kan det have en mærkbar positiv effekt på helbredet og livskvaliteten.

Et nedsat forbrug kan reducere de fysiske og psykiske bivirkninger af alkohol. Det betyder færre hospitalsindlæggelser, færre ulykker og færre udgifter til medicin, hvilket også gavner resten af samfundet.

”Når kroppen får fred fra den belastning, det er at indtage alkohol, så er den jo ret god til at regenerere, selvom man er oppe i årene,” siger han.

Forskere: Behandling giver bedre livskvalitet

Det er også meldingen fra en gruppe danske forskere på SDU, som har undersøgt, hvordan alkoholbehandling påvirker livskvaliteten blandt borgere over 60 år.

”Vi ser, at både dem, der helt dropper alkohol, og dem, der skærer ned, oplever højere livskvalitet. Og det gør de på alle parametre, både psykisk, fysisk, socialt og miljømæssigt,” lød det således i en udtalelse fra Jeppe Tryggedsson, som er en af forskerne bag.

Livserfaring og visdom

Selvom man sommetider støder på en fordom om, at det er for sent for ældre at lave om på sig selv, så ser Heine også nogle særlige styrker hos de ældre, som man ikke finder hos de unge.

”De har en større livserfaring og visdom. De er mere afklarede med, hvem de er. Som ung kan det være svært, når der er meget fart på alt omkring én, samtidig med at man forsøger at bygge sin identitet. Hos de ældre borgere ser jeg en større ro.”

”De har et ejerskab over deres liv og de beslutninger, de har truffet. Det kan også være en udfordring nogle gange, for de kan finde på at sige, at sådan her er jeg, og sådan er det bare. Men det kan jeg nu også meget godt lide, fordi det viser noget livsgnist, og at de står på noget.”

Læs mere

• Alcohol-Induced Bone Disease: Relationship to Age and Parathyroid Hormone Levels
• Ældres alkoholproblemer kræver behandling
• Improvement in quality of life among women and men aged 60 years and older following treatment for alcohol use disorder
• Ældres alkoholvaner giver hovedbrud i ældreplejen
• Ældre med alkoholproblemer får bedre livskvalitet gennem alkoholbehandling