Nye alkoholregler har en vis effekt på tilgængelighed, men unges forbrug er fortsat højt
En ny rapport fra Syddansk Universitet viser, at det i nogen grad er blevet sværere for unge at skaffe alkohol efter skærpede regler og øget kontrol, men at alkoholforbruget fortsat ligger på et højt niveau.
– Af Seth Marvin Andersen
Siden Folketinget i 2023 vedtog en række forebyggende initiativer med det formål at udskyde danske unges alkoholdebut og reducere deres forbrug, svarer et stigende antal unge, at det er blevet sværere at anskaffe sig alkohol.
Flere unge oplever at blive kontrolleret i forbindelse med køb, og flere oplyser, at de bliver afvist, når de ikke kan fremvise gyldigt ID.
Alligevel oplever et flertal af de unge fortsat, at det er let at skaffe alkohol, som de ikke lovligt må købe, blandt andet gennem proxysalg og brug af falske ID’er.
Det fremgår af den fjerde rapport i §ALKOHOL-undersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, som følger udviklingen i unges alkoholvaner samt deres oplevelse af tilgængelighed og kontrol.
Unges alkoholforbrug er stadig højt
Rapporten kan ikke alene give et endegyldigt svar på effekten af de nye tiltag, men tegner et billede af, at de strammede regler ser ud til at have haft en vis effekt.
Samtidig understreges det dog, at både alkoholforbruget og adgangen til alkohol fortsat er bekymrende høj.
”Selvom vi ser små positive tegn, er unges alkoholforbrug stadig højt. Og en meget stor andel af de unge, der drikker, oplever alvorlige negative konsekvenser som blackouts, skader og i nogle tilfælde kontakt med skadestuen,” lyder det i en udtalelse fra Janne Tolstrup, en af forfatterne til rapporten.
Men før vi ser nærmere på de nye initiativers effekt, er det værd først at vende blikket mod udviklingen i unges alkoholforbrug generelt.
Udvikling i unges alkoholforbrug fra 2022 til 2025
Overordnet set er der sket en mindre, men positiv udvikling i de unges alkoholforbrug fra 2022 til 2025. Forbruget er faldet en smule, men ligger fortsat på et bekymrende højt niveau.
Hvor unge i alderen 15-17 år i gennemsnit drak 10 genstande om ugen i 2022, lå tallet i 2025 på 9,4.
For de 18-24-årige lå gennemsnittet på 10,2 genstande om ugen i 2022 mod 8,6 genstande om ugen i 2025.
Samtidig svarer 20 % af de unge i alderen 15-24 år, at de har binge-drukket (mere end 5 genstande ved samme lejlighed) mindst 4 gange inden for de seneste 30 dage.
Hvis man sammenligner disse tal med andre europæiske jævnaldrende samt de officielle sundhedsanbefalinger, tegner der sig fortsat et bekymrende billede af alkoholkulturen blandt danske unge.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for alkohol
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne over 18 år højst drikker 10 genstande om ugen og maksimalt 4 genstande på samme dag. Unge under 18 år bør ikke drikke alkohol, da hjernen stadig er under udvikling, hvilket øger alkoholens skadelige følgevirkninger.
I Danmark er det lovligt for unge i alderen 16-17 år at købe alkohol med en styrke på op til 6 %, hvilket svarer til øl, cider og breezer.
Formålet med Sundhedsstyrelsens anbefalinger er at minimere de individuelle og samfundsmæssige konsekvenser ved et skadeligt alkoholforbrug, som fortsat er en af de forebyggelige risikofaktorer med størst betydning for folkesundheden i Danmark.
I Danmark er alkohol en af de medvirkende årsager til 7 % af alle dødsfald og en medårsag til danskernes relativt lave middellevetid sammenlignet med andre lande.
Behov for hjælp?
Ring til os på 48 26 66 66
Nye tiltag skal reducere unges forbrug
I 2023 vedtog Folketinget 30 nye initiativer med det formål at forebygge unges forbrug af alkohol, tobak og nikotin.
På alkoholområdet omfatter initiativerne blandt andet:
– øget alderskontrol ved køb af alkohol
– højere bøder for overtrædelse af reglerne
– forbud mod proxysalg, hvor ældre køber alkohol til unge
– en lavere alkoholgrænse for 16-17-årige
– indførelse af nattelivszoner, hvor der ikke må sælges alkohol til unge under 18 år mellem kl. 22.00 og 08.00
Formålet er blandt andet at udskyde unges alkoholdebut og reducere deres risikoadfærd i nattelivet.
Unges oplevelse af tilgængelighed og kontrol
Spørgsmålet er så, om de nye initiativer har haft den ønskede effekt. Svaret er både ja og nej, hvis man tager udgangspunkt i tallene fra den seneste §ALKOHOL-undersøgelse.
Den 1. april 2025 blev alkoholgrænsen for salg til 16-17-årige sænket fra 16,4 % til 6 %. Det betyder, at 16-17-årige lovligt kan købe drikkevarer, så længe alkoholindholdet ikke overstiger 6 %.
Siden de nye regler trådte i kraft, svarer flere unge i alderen 15-17 år, at det er blevet sværere at købe alkohol.
Blandt de 15-årige er andelen, der vurderer, at øl er let at få fat i, faldet fra 76 % i 2022 til 67 % i 2025. Tilsvarende fald ses for shots, hvor andelen er faldet fra 50 % til 41 %, og for spiritus, hvor den er faldet fra 41 % til 33 %.
Blandt de 16-17-årige er andelen, der angiver, at det er let eller meget let at få fat i shots og spiritus, også faldet fra 2022 til 2025. For shots er andelen faldet fra 79 % til 63 %, mens den for spiritus er faldet fra 60 % til 53 %.
Det viser på den ene side, at tiltagene har haft en effekt på unges adgang til alkohol. Samtidig er det ifølge rapportens forfattere bekymrende, at et flertal af de unge fortsat oplever, at det er nemt at skaffe alkohol, som det er ulovligt at sælge til dem.
Proxysalg og falske ID
At unge fortsat kan skaffe alkohol trods de skærpede regler, skyldes blandt andet brugen af såkaldte proxysalg, hvor ældre personer køber alkohol på deres vegne.
16 % af de 15-årige og 21 % af de 16-17-årige svarer, at de inden for det seneste år har skaffet sig alkohol gennem proxysalg, som de ikke selv lovligt kunne købe.
De mest almindelige kilder til proxysalg er ældre venner (59 %), forældre (42 %) og ældre søskende (20 %)
Samtidig oplyser 8,5 % af de unge, at de inden for det seneste år har benyttet et falsk ID for at købe alkohol.
Modsatrettede udviklinger
Virker de nye alkoholregler for unge? Billedet er ikke entydigt. For selvom de rene tal viser, at unge generelt oplever det som lidt sværere at anskaffe sig alkohol i dag, tyder tallene også på, at kulturen ændrer sig langsommere end lovgivningen.
Når de unge bliver spurgt, om de ønsker at ændre deres forbrug, svarer 79 % nej. Som rapporten påpeger, spiller alkohol nemlig stadig en vigtig rolle i de unges sociale liv, især på uddannelsesinstitutionerne.
Det er derfor tankevækkende, at 20 % af de unge i undersøgelsen fortæller, at de ofte eller nogle gange drikker mere, end de ønsker, fordi de oplever et forventningspres.
Samtidig peger tallene på en modsatrettet udvikling, hvor en stadig større gruppe unge vokser frem, som slet ikke drikker alkohol. Dette gælder både blandt de 15-17-årige, hvor andelen er steget fra 18 % til 22 %, og blandt de 18-24-årige, hvor den er vokset fra 11 % til 14 %.
Denne udvikling afspejles også i populariteten af fænomener som sober curious og i tiltag som alkoholfrie sidste skoledage på landets folkeskoler, alkoholfrie rusture på universiteter samt omlægningen af fredagsbarer til fredagscaféer.
Det indikerer, at den danske alkoholkultur befinder sig i en overgangsfase, hvor nye tendenser gradvist vinder frem, samtidig med at de etablerede normer fortsat står stærkt.
Behov for hjælp?