Studie undersøger, hvordan stress og alkohol i ungdommen påvirker hjernen

– Af Seth Marvin Andersen

Forskere fra det amerikanske University of Massachusetts Amherst har undersøgt, hvordan brugen af alkohol til at håndtere stress i ungdommen og det tidlige voksenliv påvirker hjernens kognitive funktioner over tid.

Studiet er baseret på eksperimenter udført på mus, hvis hjernebaner minder om menneskets.

Forsøget viser, at man har større sandsynlighed for at falde tilbage i gamle drikkemønstre når man bliver stresset senere i livet, hvis man i sin ungdom har haft udviklet et skadeligt forbrug af alkohol for at håndtere langvarig stress.

Det skyldes, at selvom brugen af alkohol på kortsigt kan føles som et pusterum der dulmer følelsen af stress, så nedsætter det samtidig hjernens naturlige evne til at selv at håndtere stressen.

Alkohol og stress blandt danske unge

I Danmark er både alkoholproblemer og stress udbredt blandt landets unge. Sammenlignet med deres europæiske jævnaldrende har danske unge det højeste forbrug af alkohol, og i de seneste år er antallet af unge, der oplever stress, steget.

Ifølge den seneste nationale sundhedsprofil scorer 31,6 % af mændene og 52,0 % af kvinderne mellem 16 og 24 år højt på stressskalaen.

Både vedvarende stressbelastning og et overforbrug af alkohol er skadeligt for kroppen og medfører øget risiko for en række sygdomme som forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme, kræft og psykiske lidelser.

En ond cirkel

Vi ved også fra forskningen, at kombinationen af alkohol og stress gensidigt kan forstærke hinandens virkninger. Når man bruger alkohol til at håndtere stress, kan det påvirke hjernens naturlige evne til at regulere stress.

Alkohol kan samtidig være med til at forværre årsagerne til stress, da et alkoholmisbrug ofte fører til dårlige beslutninger med de dertilhørende konsekvenser.

Et længerevarende stort alkoholforbrug kan også føre til tolerance, hvilket betyder, at man skal indtage større mængder for at opnå den ønskede effekt. Dermed øger man risikoen for at udvikle fysisk og psykisk afhængighed.

Hvis man drikker for at dulme sine symptomer, risikerer man derfor at ende i en ond cirkel, hvor alkohol og stress påvirker hinanden i et positivt feedback-loop, der forstærker de negative virkninger.

Men ifølge forskerne fra det amerikanske universitet har vi brug for mere viden om, hvordan alkoholmisbrug og stress på længere sigt påvirker hjernens udvikling hos unge.

Varige ændringer i hjernen

For at blive klogere på langtidseffekterne af tidligt stressrelateret alkoholmisbrug har man undersøgt en lille kerne i hjernestammen, der hedder locus coeruleus (LC).

Dette område i hjernen er det primære sted for produktionen af signalstoffet noradrenalin og spiller derfor en afgørende rolle i en række vigtige funktioner som håndtering af stress, opmærksomhed, indlæring og hukommelse.

Forskerne fandt, at når man over længere tid bliver udsat for alkohol og stress i en ung alder, bliver denne kerne i hjernen skadet.

Konsekvenserne af dette kan ifølge studiet begynde at vise sig midt i livet i form af nedsatte kognitive funktioner, nærmere bestemt forringet mental fleksibilitet, hvilket f.eks. er vigtigt for evnen til at tilpasse sig nye, uventede situationer og pludselige udfordringer i livet.

Minder om tidlige tegn på Alzheimers

Forskerne målte desuden en høj grad af oxidativt stress i forsøgsdyrenes LC. Oxidativt stress er en form for celleskade, der skyldes en overophobning af ustabile molekyler kaldet frie radikaler.

Nedsat mental fleksibilitet og forhøjet oxidativt stress er begge forbundet med tidlige stadier af Alzheimers sygdom. Disse tegn kan ifølge forskerne begynde at vise sig midt i livet, selv hvis man har været afholdende i mange år.

Det tyder altså på, at kombinationen af stress og et skadeligt overforbrug af alkohol i en ung alder kan medføre varige ændringer i hjernen, der fortsætter længe efter, at man er stoppet med at drikke.

Resultater bør tænkes ind i behandlingsstrategier

Forfatterne håber, at resultaterne kan danne grundlag for yderligere forskning i sammenhængen mellem alkoholmisbrug og udviklingen af demens og Alzheimers sygdom.

”Vi mener, at den oxidative skade kan være en af de faktorer, der holder det store alkoholforbrug i gang, og som kan føre til, at man vender tilbage til alkoholen, selv efter langvarig afholdenhed. Det er disse vedvarende forandringer i hjernen, der også forringer beslutningsevnen og fører til den slags tidlig kognitiv tilbagegang, der er forbundet med demens og Alzheimers,” lyder det i en udtalelse fra Elena Vazey – en af forskerne bag forsøget – til videnskabsmediet Science Daily.

Hun peger også på, at den nye viden om, hvordan stress og alkoholmisbrug i ungdommen potentielt kan påvirke hjernen permanent, bør medtænkes i fremtidige behandlingsstrategier.

”Hjernens forbindelsessystem er beskadiget, hvilket betyder, at det ikke er et spørgsmål om viljestyrke at holde op med at drikke eller træffe bedre beslutninger. Efter en historik med stress og alkohol fungerer hjernen ganske enkelt anderledes, og vores behandlingsstrategier skal være i stand til at håndtere disse langvarige forskelle,” lyder det videre i udtalelsen fra Elena Vazey, lektor ved University of Massachusetts Amherst.

Læs mere

• Impact of chronic alcohol and stress on midlife cognition and locus coeruleus integrity in mice
• Drinking to cope with stress may permanently rewire your brain
• Hvad gør alkohol ved hjernen?
• Ungdom og alkohol – hvordan kulturelle værdier påvirker unges risikoopfattelse