Ungdom uden alkohol

Alkohol og ungdom i Danmark

Alkohol fylder meget i Danmarks ungdomskultur, og sammenlignet med europæiske jævnaldrende har danske unge det højeste forbrug.

Undersøgelser viser, at danskere generelt har et positivt syn på alkohol som et middel til at undslippe hverdagens stress og trivialiteter og som noget, der kan skabe og styrke sammenhold og en følelse af at høre til.

Derfor er det almindeligt at få sin alkoholdebut som 15-årig og at drikke regelmæssigt gennem uddannelseslivet.

Men for mange unge, der forsøger at navigere i ungdomslivets pres og finde deres plads i livet, kan alkoholforbruget let komme ud af kontrol. Midt i de mange fester og svære følelser kan det hurtigt udvikle sig til en form for selvmedicinering.

En af dem, der har oplevet det på egen krop, er 23-årige Julie Arendt Laursen, som i dag læser til socialpædagog med speciale i socialentreprenørskab.

Drukne svære følelser

Efter gymnasiet stod Julie pludselig i en situation, hvor alkoholen var blevet en fast del af hverdagen. Pludselig drak hun alene uden helt at vide hvorfor og kunne ikke rigtig længere være der for de mennesker, der stod hende nær.

“Der var for mange ting at tage stilling til, så jeg kunne ikke overskue at mærke efter og forholde mig til alle konsekvenserne,” fortæller hun.

“Jeg tror bare, jeg prøvede at drukne alt det, der var sket. På et tidspunkt kunne jeg ikke længere følge med. Jeg mistede overblikket og havde ikke styr på, hvilken dag det var, eller hvad jeg havde lavet, og jeg var virkelig også en dårlig ven i den periode.”

I dag har Julie valgt alkoholen helt fra. På opfordring fra sine nærmeste kom hun i alkoholbehandling i otte måneder, da hun var 21 år.

Flere unge søger alkoholbehandling

Selvom unges alkoholforbrug i de seneste år er begyndt at falde, er antallet af unge, der søger alkoholbehandling, samtidig steget.

Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen var 1.175 unge mellem 15 og 19 år indskrevet i kommunal alkoholbehandling i 2023. Det svarer til en stigning på 87,7 procent siden 2017.

Der findes ikke én enkel forklaring på udviklingen.

Set i et positivt lys kan det være et udtryk for, at det er blevet mindre tabubelagt at søge hjælp, og at flere unge er opmærksomme på deres muligheder for gratis behandling. Omvendt kan det også pege på, at flere unge mistrives, og at den danske alkoholkultur fortsat indebærer en høj risiko for at udvikle afhængighed.

Kan det virkelig passe, at jeg har et problem?

Da Julies nærmeste begyndte at blive bekymrede for hendes forbrug og foreslog behandling, blev det i første omgang mødt med skepsis.

“Jeg tænkte: Ej, så langt ude er jeg heller ikke. Sådan gør alle unge jo.”

“Jeg tænkte også, at behandling ikke var et tilbud til sådan en som mig. Jeg havde et meget stereotypt billede af alkoholproblemer som noget, der rammer ældre mænd, der drikker på en bænk.”

I dag ser hun sin reaktion dengang som et udtryk for afmagt over, at andre havde opdaget, at noget var galt, og at hun endnu ikke var klar til at indrømme, at hun havde et problem.

Bryd tabuet

Alligevel kunne hun godt mærke, at noget var galt. Med støtte fra sine nærmeste fik hun øjnene op for, at hendes forbrug gjorde hende ensom, og at hun gik glip af gode muligheder ved at fortsætte ad den vej.

Til sidst valgte Julie at deltage i en onlinegruppe hos Anonyme Alkoholikere (AA). Hun ønskede ikke at møde op fysisk af frygt for, at venner eller kolleger skulle opdage det.

“Jeg syntes, det var flovt, at jeg ikke bare havde styr på tingene, og så var det meget skamfuldt, at jeg var et dårligt bekendtskab,” fortæller hun.

I dag har Julie taget et opgør med det tabu, der stadig omgiver alkoholproblemer.

Spejle sig i andre

I gruppebehandlingen lyttede Julie mest til de andres historier. Selvom hun kun sagde lidt, lærte hun meget om sig selv og sit forhold til alkohol ved at høre andres erfaringer.

“Det hjalp mig at vide, at der er andre, der har det ligesom mig. At det kan ramme på alle tidspunkter i livet, og at man ikke er fortabt, bare fordi man er faldet et par gange,” fortæller hun.

Noget af det, der overraskede hende og udfordrede hendes fordomme, var, hvor forskellige deltagerne i gruppen var.

“Det var en forløsning at opdage, at det ikke kun var mennesker i åbenlys krise. Nogle af dem, der har brug for en hjælpende hånd, er også mennesker, man umiddelbart ville tro har styr på det.”

“Aldersspændet gik fra min egen alder til mennesker i midten af 60’erne, og der var mange forskellige typer med vidt forskellige erhverv. Mennesker, man ville møde på gaden og tænke: Du har styr på livet. Og så sad de derinde med ting, de kæmpede med.”

Noget af det, som de ældre i gruppen ofte led under, var, at de skulle skjule deres forbrug for de pårørende.

Under behandlingen blev det tydeligt for Julie, hvor nemt et skadeligt alkoholforbrug kan skjules som ung, når der altid er en anledning til at drikke.

“Der er altid noget at fejre eller noget at sørge over med en øl,” fortæller hun.

Flere tilbud målrettet unge

Selvom Julie fik meget ud af at lytte til andre, savner hun i dag flere behandlingstilbud målrettet unge.

“Man behøver ikke centre kun for unge, men man kunne godt have særlige ungegrupper. Jeg tror, at grundene til, at mange unge drikker for meget, ofte udspringer af de samme ting.”

“Følelser som ensomhed, ikke at føle sig god nok og ikke at vide, hvad ens plads i verden er, tror jeg, man bedre kan spejle sig i sammen med andre unge. Man står samme sted i livet, og i den alder tror man ofte, at ingen andre har det ligesom én, fordi alle andre ser ud til at have det fedt.”

Derfor ønsker Julie, at relevante tilbud til unge dukker tydeligt op i nærområdet, når man søger på alkoholbehandling, og at kendskabet til gratis behandling bliver mere udbredt.

Kultur i bevægelse

Nogle tal antyder, at der langsomt er begyndt at ske et kulturelt skift i den danske alkoholkultur, hvor flere og flere forholder sig kritisk til deres forbrug.

Selvom flertallet har et regelmæssigt forbrug af alkohol, viser tal fra Syddansk Universitet, at 15 % af de unge i alderen 15-24 år aldrig drikker alkohol.

Når de bliver spurgt hvorfor, svarer de fleste, at de ikke har lyst til at drikke alkohol (69 %), at de vil passe på deres krop og leve sundt (45 %), og at de ikke har lyst til at miste kontrollen (32 %).

Samtidig svarer 36 % af de unge i undersøgelsen, at de inden for det seneste år har valgt at holde en pause på en måned eller mere, oftest fordi de ønsker at leve sundere.

Et andet tegn på, at flere danskere er begyndt at sende deres alkoholforbrug til et kritisk eftersyn, er den øgede interesse for den såkaldte sober curious-livsstil.

Her vælger man ikke entydigt alkoholen fra for evigt, men ved ikke at drikke til alle lejligheder per automatik får man lov til at opleve nogle af de positive konsekvenser ved at mindske indtaget.