Ungdom og alkohol – hvordan kulturelle værdier påvirker unges risikoopfattelse

– Af Seth Marvin Andersen

Unge danskere drikker meget

Det er efterhånden gammelt nyt, at danske unge drikker meget sammenlignet med deres europæiske jævnaldrende. Undersøgelser har påvist, at danske unge starter med at drikke tidligere, drikker i større mængder, og at deres druk er mere orienteret mod fuldskab.

Men hvad er det for en kultur og forståelse for alkohol der ligger bag de unges drikkevaner? Det har en gruppe forskere sat sig for at undersøge i et research paper som udkom tidligere på året under titlen Culturally informed risk perceptions among young adult drinkers in Denmark, Estonia and Italy.

Det er et komparativt studie, der drager sine konklusioner fra interviews med unge i Danmark, Estland og Italien.

Her er unge i alderen 20-30 år (og en mindre gruppe på 30-40 år) blevet spurgt ind til deres alkoholkultur, hvordan de drikker, hvad deres motivationer for at drikke er, hvad de mener om at drikke meget (binge drinking), i hvilke situationer det er socialt acceptabelt at drikke meget, og hvilke tanker de har omkring risikoen og konsekvenserne ved et stort indtag af alkohol.

Formålet var at undersøge, hvordan narrativer om alkohol bliver påvirket af kulturelle normer og værdier.

Unges alkoholkultur

Hovedkonklusionen i rapporten er, at danske unge, til sammenligning med andre unge, kun har øje for de individuelle konsekvenserne ved at drikke – ikke de sociale og samfundsmæssige konsekvenser.

Når unge i Estland bliver spurgt ind til de negative konsekvenser ved at drikke, nævner de risikoen for at forsømme ens forpligtelser og ansvar, hvilket kan fører til tab af social status.

Blandt italienske unge bliver fuldskab betragtet negativt, fordi det risikerer at ødelægge forhold mellem familie og venner. Det, at blive så fuld at man ikke kan styre sig, og må have venner til at tage sig af én, bliver set som noget pinligt og skamfuldt, som kan påvirke sociale relationer negativt.

Italienske unge ser fuldskab som udtryk for en umoden og barnlig omgang med alkohol, som man bør undgå hvis man vil betragtes som voksen, og samtidig som noget man bør undgå på grund af de tømmermænd der følger.

Danskerne har derimod et positivt syn på fuldskab, som noget der kan skabe og styrke sammenhold, og en følelse af at høre til. Det er et middel til at undslippe hverdagens stress og trivialiteter, og det kan give frihed og muligheden for at åbne op og udtrykke sig selv frit.

Overordnet skelner man mellem en våd og en tør alkoholkultur, hvor Danmark er et eksempel på en tør alkoholkultur.

Tør alkoholkultur lyder måske lidt misvisende, fordi man i Danmark nogle gange referer til det at være ædru som ”at være tørlagt”, men en tør alkoholkultur betyder at man ikke drikker hver dag, men når man drikker, drikker man store mængder, med henblik på at blive fuld.

Denne form for alkoholkultur er også forbundet med mere vold og social uro. Den er kendt fra især Storbritannien og de nordiske lande.

Den våde alkoholkultur er typisk kendt i Sydeuropa, hvor man drikker ofte, fordi det er almindeligt at have et glas vin til maden, men man drikker i mindre mængder, og med henblik på at undgå fuldskab.

Positivt syn på fuldskab

Danske unge nævner også nogle potentielle negative konsekvenser ved fuldskab, som opkast og hukommelsestab, men det bemærkelsesværdige er, ifølge forskerne, at de generelt har et positivt syn på disse negative konsekvenser.

De negative individuelle konsekvenser er nemlig udtryk for at man har haft en ”succesfuld” eller ”autentisk” aften.

Det er et udtryk for, at danske unge er blevet socialiseret til at nyde den risiko, der er forbundet med fuldskab, og det tab af kontrol, som følger med binge drinking, også kendt som dødsdruk i Danmark.

Forfatterne til rapporten kalder denne form for druk, hvor man drikker med henblik på at blive så fuld som muligt, så hurtigt som muligt, og hvor selve den handling at drikke er målet i sig selv, for ”determined drunkenness”.

Det er også udtryk for en form for ”kontrolleret tab af kontrol”, hvilket vil sige at man bevidst opsøger tab af kontrol, men med en bevidsthed om at forsøge at kontrollere alvorlige risikosituationer. 

Flere unge søger hjælp

En af dem, som ser konsekvenserne af denne alkoholkultur med egne øjne, er behandleren Susanne Petersen fra Hillerød Alkoholbehandling.

”Jeg har en fornemmelse af, at flere unge drikker i dag. Vi bliver lidt forundrede her, når meget unge kommer og har brug for alkoholbehandling.”

Hun oplever, at der over årene er kommet flere og flere unge i behandling, enten fordi de selv er blevet bevidste om at forbruget har taget overhånd, eller fordi venner og pårørende har gjort dem opmærksomme på det.

”Mange er blevet væk fra sig selv. De fleste ved godt at de drikker for meget, men nogle gange oplever jeg også at de ikke helt er klar over hvordan det påvirker deres omgivelser,” forklarer Susanne.

Hun kan godt genkende, at de unge ikke har blik for alkoholens sociale og samfundsmæssige konsekvenser. Først efter de har været i behandling i noget tid, får de øje for at alkoholen også påvirker andre ting i livet end ens helbrede.

Men som Susanne forklarer, så påvirker alkoholen alt omkring én, ikke kun helbredet. I hvor stort omfang det er gældende, varierer dog fra person til person.

Mange af de unge hun møder i sit arbejde, er helt almindelige, velfungerende unge, ofte under uddannelse, hvor alkoholen gradvist er blevet en del af deres hverdag:

”Hvis de så en dag finder ud af, at de gerne vil skrue ned for deres alkoholindtag – måske fordi de begynder at misse skolen eller kommer for sent til undervisning – så opdager de, at de faktisk ikke kan gøre det selv,” fortæller Susanne. 

Drikkepres

Men det er ikke nemt at vælge alkoholen fra, hvis man er ung i Danmark.

I en undersøgelse fra Trygfonden, som udkom sidste år, svarede 48 % af unge i alderen 18-24 år ja til at de nogle gange drikker fordi det forventes af dem, selvom de ikke har lyst.

Ligeledes udtrykte 42 % af de unge, at det er svært at være en del af det sociale fællesskab på en uddannelse, hvis man ikke drikker alkohol. Et billede, som Susanne Petersen genkender i hendes møde med de unge.

”Det, der går igen i mange samtaler, er spørgsmålet om hvad andre vil sige til det, og hvad man skal gøre i sociale sammenhænge,” forklarer hun. 

Men hun er alligevel forbavset over, hvordan gruppepresset kan være så stort, at man ligefrem føler sig forkert hvis man ikke drikker.

”Jeg har fået en lidt anden forståelse for vigtigheden af at være med i fællesskabet. Jeg tror det er rigtigt vigtigt at være med i det fællesskab, fordi hvor går man ellers hen? Så skal man være sammen med de få andre, der ikke drikker, men så er man jo ikke en del af det store fællesskab,” siger hun.

Det perfekte liv

Men hvis vi vil forstå de unges omgang med alkohol, så er det ikke nok at kigge på alkoholkulturen alene. Vi bliver vi nødt til at se det samlede billede, mener Susanne.

Hun oplever, at der i dag er et enormt pres på de unge for at de skal være perfekte, og leve op til nogle sommetider urealistiske idealer og glansbilleder, som især bliver forstærket via sociale medier.

”Vi bliver hele tiden bombarderet med en historie om, hvad den rigtige måde at leve på er, og hvad vi bør gå op i. At man skal dyrke fitness og gå op i sin sundhed, at man skal spise det og det, og at man ikke må spise det og det,” siger Susanne.

Hun har engang haft en ung mor i behandling, som følte et stort pres, fordi hun hele tiden sammenlignede sig med andre mødre på Instagram. Her så hun barsler hvor barnet aldrig græd, hvor der aldrig var dårlige dage, hvor mødre både havde tid til at passe deres baby og karrierer og samtidig bage og gå til kor, og dyrke yoga, babysvømning og løb.

Det kunne hun ikke leve op til, og for hende var det pres med til, at alkoholen fik en større og større indflydelse.

”Man kan jo ikke holde til som menneske at blive prikket til hele tiden, og få fortalt at man er forkert. Den følelse skal dulmes, og her kan alkoholen være en udvej,” fortæller Susanne.

Det betyder også, at det er sværere at søge hjælp, når alkoholen har taget overhånd, fordi det kan føles som en indrømmelse af, at man er en fiasko i lyset af det glansbillede, man forventes at leve op til.

Derfor mener Susanne også, at vi bliver nødt til at ændre vores alkoholkultur. Og her har de voksne et helt særligt ansvar overfor de unge.

De voksne må gå forrest

”Vi er jo alle sammen rundet af vores forældre. Hvis man er vokset op med alkohol som en naturlig del af sin hverdag, hvor mor og far lige får en drink når de kommer hjem, eller får vin til maden hver aften, så bliver du jo eksponeret for det dagligt. Det tror jeg gør en forskel i unges forståelse af hvad alkohol er,” forklarer hun.

”Jeg tror det er vigtigt at opdrage folk til, at alkohol ikke bliver set som det tredje fælles. Men det kan godt tage lang tid, fordi tit har alkohol jo også været det for os som voksne. Det er jo det man er rundet af.”

Helt specifikt så Susanne gerne, at man gjorde mere ud af at fortælle om Sundhedsstyrelsens 10-4 anbefaling. Her lyder det, at man højst bør drikke 10 genstande om ugen, og højst 4 af gangen.

Hun mener, at det er en god anbefaling, fordi man stadig kan bruge alkohol i sociale sammenhænge, men det vil gøre op med den farlige binge drinking kultur, hvor unge mennesker risikerer at komme alvorligt til skade, og som netop adskiller de danske unge fra deres europæiske jævnaldrende.

Men det kræver selvfølgelig også af de voksne, at de skal gå forrest, og selv leve op til denne anbefaling i deres egen omgang med alkohol.

”Det er jo sund fornuft. Vores børn har ikke andre at affotografere. Det er jo de bliver rundet af. Hvis vi voksne ikke kan gå forrest i det, hvem skal så? Vi lærer jo også vores børn alt muligt andet. Så jeg synes der ligger et stort forældre ansvar i det,” påpeger Susanne.