Somatic Experience terapi hos Hillerød Alkoholbehandling

Hvad er SE-terapi?

Somatic Experience-terapi (SE-terapi) er en internationalt anerkendt metode til at forløse stressreaktioner ved at genoprette balancen i nervesystemet.

Metoden er en somatisk – det vil sige kropsorienteret – terapiform, hvor en certificeret behandler støtter klienten i at aktivere kroppens egne helende ressourcer. Det sker gennem en fokuseret opmærksomhed på kroppens sansninger og fornemmelser.

SE-terapi er en populær metode til behandling af dobbeltdiagnoser som rusmiddelafhængighed og traumer, fordi rusen for mange mennesker kan være et redskab til at dulme en indre spænding og uro fra et dysreguleret nervesystem.

Dobbeltfaglighed

Det fælles metodiske grundlag for alle alkoholbehandlere hos Hillerød Alkoholbehandling er kognitiv adfærdsterapi, motiverende samtale og LØFT.

Samtidig har hver behandler sine egne faglige styrker og kompetencer, som kan bringes i spil efter behov i det enkelte behandlingsforløb.

En af de behandlere, der har en særlig specialisering, er rusmiddelbehandler og psykoterapeut Anna Vestergaard, som siden 2011 har arbejdet med mennesker med forskellige former for afhængighed.

Hun har netop færdiggjort en 3-årig uddannelse i SE-terapi fra Coherence AS, hvilket bygger oven på hendes uddannelse i organisk psykoterapi.

Meget af hendes behandling foregår online, men nu vil hun også være at finde på Hillerød Alkoholbehandlings afdeling på Trianglen, hvor hun to dage om ugen arbejder traumefokuseret med en lille håndfuld borgere med særlige behov. Her kan SE-terapi blive et af elementerne i behandlingen.

Men i virkeligheden kommer hendes egen interesse i traumer, biokemi og nervesystemet fra et mere personligt sted.

Interessen startede under uddannelse som rusmiddelbehandler

Hun begyndte allerede at interesse sig for traumearbejde, da hun var i uddannelse som rusmiddelbehandler.

Som mor til to tvillinger, der havde store vanskeligheder og blev diagnosticeret med ADHD i en meget tidlig alder, oplevede hun, hvordan kostændringer kunne føre til store ændringer i små børns adfærd, følelses- og stresshåndtering.

“Det blev sådan en åbning til en hel masse om vitaminer, mineraler, hjerne- og biokemi, og så kom det her i forhold til nervesystemet og traumer efterfølgende,” fortæller hun.

Dengang fandtes der ikke meget viden om biokemi eller nervesystemet i det generelle behandlingssystem i Danmark, så Anna Vestergaard måtte købe og læse studier fra USA, Irland, Frankrig og Australien.

Men så let er det ikke. Afhængighed og traumer bunder også i bio- og nervesystemiske spor, som vi ikke har rationel og kognitiv magt over, forklarer hun.

“Men når vi lærer det system at kende, begynder der at ske en masse ting, som ender i noget meningsdannelse. Vi lærer at begribe og forstå os selv fra et andet sted end det kognitive og rationelle.”

Kontakt med krop og sanser

Derfor er det første skridt i en SE-session en stabiliserende fase, hvor man lærer at komme i kontakt med kroppen og sanserne.

Her hjælper Anna Vestergaard klienten med at finde et sted i kroppen, der føles rart, og sætte ord på fornemmelsen.

Det kan være en følelse af varme og tyngde af at sidde ned, eller en summen i tæerne mod gulvet. Nogle lukker øjnene, fordi det gør det lettere at mærke efter.

“Når der er kommet ro på, kan man begynde at arbejde med noget af det materiale, der står i vejen – om det er skam, tidligere oplevelser af overgreb, usikkerhed eller bare det at få lov til at være den, man er.”

Hvis det bliver for uoverskueligt eller ubehageligt, kan man altid bevæge sig tilbage til den trygge kropslige fornemmelse.

Skab ro i nervesystemet

“Vi har hele tiden noget, der er behageligt og rart, som en form for ressource, vi kan vende tilbage til, der skaber ro i nervesystemet. Hvis vi hele tiden kan vende tilbage til det, så kan vi gå hen og arbejde med noget af det, der er ubehageligt og svært.”

“Når vi laver denne sensoriske bevægelse, skaber vi en større plasticitet i nervesystemet og hjernen, så det ikke bliver overvældet af at tænke og være i kontakt med noget, der er ubehageligt eller overvældende.”

Hvor lang tid man afsætter til at lave det indledende stabiliserende arbejde, og hvor længe man opholder sig i de svære følelser og minder, afhænger af det enkelte menneske.

“I nogle sessioner laver vi nogle meget små loops, hvor vi ganske kort berører noget, der er ubehageligt, for så at vende tilbage. Vi har måske 20-30 sekunder i ubehaget, fordi folk i virkeligheden ikke kan rumme mere, og så går vi tilbage til behaget,” fortæller Anna Vestergaard.

Afhængighed og traumer

“Vi har rigtig mange ind ad døren med en eller anden grad af traumer, som har betydning for, at de har udviklet et misbrug. Vi ved, at mange af dem, der kommer i behandling, ville kunne få en PTSD-diagnose,” siger hun.

Men selv hvis man ikke lever op til kriterierne for en klinisk PTSD-diagnose, betyder det ikke nødvendigvis, at man ikke er traumatiseret.

Mange af de mennesker, hun møder i sin behandling, lider i nogen grad af tilknytningstraumer, relationstraumer eller af skam og lavt selvværd.

“Mange af vores klienter har fået en skæv tilpasning i starten af livet. Det behøver ikke at være vold. Det kan være små ting over tid eller bestemte strukturer i familien – f.eks. at i den her familie græder drenge ikke, her tager man sig sammen.”

“Så har man fået forbudt noget, som er helt naturligt, fordi tårer er en naturlig måde for vores nervesystem at aflade ophobet energi og skabe kontakt med andre.”

Det er almindeligt, at mennesker kommer med historier om, at de hele livet har måttet lægge låg på sig selv, at der var ting, de ikke måtte i deres familie, og som de skulle undertrykke. Det har betydet, at de har gået rundt i livet med en følelse af, at den, de virkelig er, ikke er socialt acceptabel.

Fri af skam og dårligt selvværd

“Mange, der kommer i rusmiddelbehandling, har brugt mange år på at komme væk fra sig selv, fordi det, de mærker derinde, er skam, lavt selvværd, vrede over at føle sig forkerte, ikke at høre til og at skulle tilpasse sig for at have en plads i sociale sammenhænge.”

I SE-terapi lærer man at få kontakt til sig selv, hvilket er en forudsætning for at kunne mærke og sætte sine egne grænser.

“Vi bliver nødt til at få fjernet noget af den skam, som virkelig er destruktiv. Det bliver nødt til at være en bevægelse ind i at kunne være i sig selv og at kunne holde ud at være i kontakt med noget af det, som vi har fået at vide er det værste i os. Det gør vi ved hele tiden at dyppe tåen i vandet for så at vende tilbage til noget, der føles sikkert.”

Målgruppen for SE-terapi

Ifølge Anna Vestergaard ville de fleste have gavn af SE-terapi, men det betyder ikke, at hun anvender det med alle sine klienter.

For det første er det afgørende, at man selv har en interesse i det.

“For mig giver det kun mening, hvis folk selv synes, det er spændende og relevant. Vi bruger ikke behandlingstimer på at overbevise folk om, hvad der er det rigtige for dem, ligesom det er fuldstændigt op til dem selv, om de ønsker at være helt afholdende eller at have et kontrolleret forbrug. Jeg skal simpelthen ikke bestemme, hvad de skal med deres liv.”

For det andet kræver SE-terapi, at klienten har en vis grad af stabilitet – både biokemisk og følelsesmæssigt. Hvis klienten kæmper for at holde tungen lige i munden og ofte får tilbagefald, kan der være behov for andre former for stabiliserende behandling.

Men hvis man har den stabilitet som det kræver, så tror Anna Vestergaard på, at langt de fleste ville have gavn af behandlingen.

“SE-terapi handler om at skabe fleksibilitet og understøtte en biokemisk plasticitet, og det kan alle have brug for. Vi bliver alle pressede i forskellige situationer,” siger hun.