Kvinder og alkohol: Hvorfor er der færre kvinder i alkoholbehandling?

Alkoholproblemer i Danmark

Alkoholafhængighed er et udbredt problem i Danmark, hvor over 400.000 danskere har tegn på moderate alkoholproblemer, og 67.000 har tegn på svære alkoholproblemer.

Men der er langt flere mænd end kvinder indskrevet i alkoholbehandling. I 2023 var mere end dobbelt så mange mænd (68 procent) indskrevet i kommunal alkoholbehandling som kvinder (32 procent).

Sådan har tallene set ud i Danmark i mange år, og studier fra andre vestlige lande viser et lignende billede.

Det giver også god mening, i det omfang flere mænd har et skadeligt overforbrug af alkohol sammenlignet med kvinder.

Færre kvinder i alkoholbehandling

Ifølge Sundhedsstyrelsen drikker knap 23 procent af danske mænd mere end 10 genstande om ugen, mod 9 procent af danske kvinder.

Men der er en uoverensstemmelse mellem forskellen i, hvor meget kvinder drikker, og hvor mange kvinder der søger behandling. Det fortæller os, at kvinder ikke i lige så høj grad som mænd søger alkoholbehandling.

Det er et problem, fordi forskellen mellem mænds og kvinders alkoholforbrug i stigende grad bliver udvisket. Den udvikling ses både hos yngre og ældre.

Forskellen mellem kønnene udviskes

Nye undersøgelser viser eksempelvis, at mens færre drenge i 9. klasse i dag deltager i rusdrikning, ligger tallet stabilt for piger, hvilket betyder, at pigerne nu overgår drengene.

Andre studier viser, at alkoholforbruget blandt kvinder over 60 er steget med over 30 procent i løbet af de seneste 30 år. Forskerne bag studiet forventer derfor, at der i fremtiden vil være flere kvinder med alkoholafhængighed.

Det er bekymrende, hvis udviklingen fortsætter – hvor flere kvinder drikker mere og udvikler afhængighed, men stadig ikke søger hjælp.

Derfor, skriver eksperter, er det vigtigt at blive klogere på, hvad der forhindrer kvinder i at søge behandling.

Faktum er, at vi i dag stadig ved overraskende lidt om det. I mange år har forskningen på området haft fokus på mændene, fordi alkoholafhængighed oftest blev forbundet med dem.

Historiske kønsnormer

For at forstå, hvorfor mænd i dag generelt drikker mere end kvinder, kan man se på alkoholens historiske rolle som kønssymbol. Ifølge historiker Sidsel Eriksen fra Københavns Universitet opstod ideen om “den naturlige kvindelige ædruelighed” under industrialiseringen i 1800-tallet som en modvægt til mænds stigende forbrug.

Samfundet blev opdelt i en offentlig, mandlig sfære og en privat, kvindelig. Alkohol blev forbundet med maskulinitet, mens kvinders afholdenhed blev set som moralsk renhed. Kvinder, der drak offentligt, blev stigmatiseret, og afholdende mænd blev opfattet som svage.

I 1970’erne blev normerne udfordret, da alkoholforbrug blev et symbol på ligestilling. Det førte ifølge Eriksen især til øget forbrug blandt unge kvinder. Samtidig viser hendes forskning, at kvinder sandsynligvis altid har drukket privat for at navigere i snævre kønsroller.

Flere kvinder drikker alkohol alene i hjemmet

I dag ses et lignende mønster: nye studier viser, at flere unge kvinder drikker alene i hjemmet, og tendensen er vokset siden COVID-19-nedlukningerne. Det peger på, at stigmaet omkring kvinder og alkohol stadig eksisterer, og at det fortsat anses som mindre acceptabelt for kvinder at have et alkoholproblem.

Eriksen påpeger også forskelsbehandling i sundhedsanbefalinger. I dag lyder det, at voksne højst bør drikke 10 genstande om ugen. Men helt op til 2022 lød det, at mænd højst måtte drikke 14 genstande om ugen, mens kvinder højst bør drikke 7.

Den officielle forklaring var, at alkohol påvirker kvindekroppen hårdere, men Eriksen mener, at det er bemærkelsesværdigt, at køn vægtede højere end faktorer som højde, vægt, alder, BMI, muskelmasse, levertal og omsorgs- eller forsørgerrolle.

Pointen er, at køn stadig bruges som ramme for, hvor meget kvinder “må” drikke, og at forestillingen om ædruelighed som noget naturligt kvindeligt fortsat påvirker vores syn på alkohol. Moderne normer hænger derfor stadig sammen med fortidens idéer om, hvordan mænd og kvinder bør drikke.

Ifølge en gruppe skandinaviske forskere, findes der stadig i dag en særlig skyld og skam omkring kvinder og alkohol, som er medvirkende til, at færre kvinder søger behandling.

Kvinder i alkoholbehandling

Når man taler om målgrupper i alkoholbehandling, er det vigtigt at undgå generaliseringer. Kvinder udgør ikke en ensartet gruppe med faste karaktertræk.

De officielle tal viser, at den største andel af borgere, der er indskrevet i alkoholbehandling, er voksne mennesker i arbejde. Det er ofte almindelige, velfungerende mennesker med villa, vovse og Volvo.

Hvis man vil forstå, hvorfor kvinder tilsyneladende er mindre tilbøjelige til at søge hjælp, peger forskningen dog på flere forklaringer.

Sårbar målgruppe

En gruppe nordiske forskere, der har studeret kvinder i alkoholbehandling, fremhæver, at kvinder statistisk set er mere sårbare på en række områder.

De er ofte yngre, har et højere forbrug, flere sygdomme og hjemmeboende børn. Samtidig er det mere sandsynligt, at de har en partner eller familie med misbrugshistorik. Mange har også psykiske udfordringer som angst, depression og traumer.

Ud over skam peger forskerne på andre barrierer, herunder arbejde, manglende social støtte, ansvar for børnepasning og frygt for kontakt med børneværnet.

Kønnede barrierer

Et studie fra USA viser en lignende tendens. Her nævnes graviditet, frygten for at miste sit barn samt manglende adgang til børnepasning som mulige årsager til, at kvinder har dårligere adgang til behandling.

Man fandt også, at kvinder oftere lever med en partner, der selv har en rusmiddelproblematik, hvilket gør, at de sjældnere får støtte hjemmefra til at søge behandling.

I Danmark var 3 ud af 4 opkald fra pårørende til Alkolinjen i 2024 fra kvinder, der ringede ind på vegne af mænd.