Den islandske model:

Familiesamvær og fritidsfællesskaber mindsker unges rusmiddelbrug

Engang lå islandske unge i toppen af statistikkerne over forbrug af alkohol, nikotin og cannabis. I dag hører de til blandt dem med det laveste forbrug i Europa.

Denne markante udvikling kan tilskrives den islandske model – en helhedsorienteret indsats, hvor forældre, skoler, forskere og politikere samarbejder om at skabe sunde, rusmiddelfrie fællesskaber for unge.

I 1990’erne skete der en bekymrende stigning i europæiske unges brug af rusmidler som alkohol, nikotin og cannabis. Især islandske unge figurerede i toppen af de kedelige statistikker.

Som svar på denne udfordring begyndte man dengang at udvikle det, som i dag er kendt som den islandske model.

I dag, mere end 20 år senere, har modellen vist sig at virke. Islandske unge ligger nu konsekvent på sidste- eller næstsidstepladsen, når det gælder unges brug af rusmidler i Europa.

Unge og alkohol

Tal fra Den Europæiske Rusmiddelundersøgelse (ESPAD) fra 2024 viser, at 73 procent af europæiske unge mellem 15 og 16 år har prøvet at drikke alkohol mindst én gang i deres liv.

I Danmark ligger andelen dog markant højere. Her har hele 90 procent af de unge mellem 15 og 16 år prøvet at drikke alkohol, mens tallet på Island til sammenligning kun er 41 procent.

Forskellen bliver endnu tydeligere, når man ser på aktuelt forbrug. Mens 68 procent af danske unge har drukket alkohol inden for den seneste måned, gælder det kun for 12 procent af de islandske unge.

Familiesamvær og fritidsaktiviteter

Den islandske model tager udgangspunkt i en forståelse af, at unge og deres adfærd er et resultat af det sociale miljø, de vokser op i.

Hvis man vil ændre unges adfærd, for eksempel deres rusmiddelbrug, handler det derfor om at gribe ind i de miljøer, hvor ungdomslivet udfolder sig, og skabe sunde alternativer.

Det sker blandt andet ved, at unge bruger mere tid sammen med deres forældre, og ved at styrke de sociale bånd i lokalsamfundet, så forældrene kender hinanden og deres børns venner samt har dialog og samarbejde med skolen.

På Island er det desuden forbudt for unge under 18 år at købe alkohol. Samtidig er der indført en regel om, at unge under 16 år ikke bør opholde sig ude om aftenen efter kl. 22 uden voksne.

Fællesskabets rolle

For at håndhæve denne regel har man indført såkaldte forældrevandringer, hvor mindre grupper af forældre går rundt i lokalområdet om aftenen og holder øje med de unge.

Forældrevandringerne er et godt eksempel på, hvordan aktiv inddragelse af forældre i lokalmiljøet kan have en beskyttende effekt på unges adfærd.

Samtidig lægges der vægt på, at de unge har adgang til sunde venskaber, hvor de kan modtage støtte og omsorg, og at de har gode muligheder for at deltage i forskellige former for organiserede fritidsaktiviteter som sport, spejder eller ungdomsklubber.

For at dette kan lykkes, kræver det, at alle aktører omkring de unge er involveret og arbejder sammen.

Det er netop denne fællesskabsorienterede tilgang, der adskiller den islandske model fra andre forebyggende indsatser.

Langsigtede løsninger

Hvert år indsamles der data gennem spørgeskemaer på landets skoler, som giver indblik i de unges trivsel, velvære og brug af rusmidler.

Disse data gøres herefter tilgængelige for forældre, undervisere, forskere og politikere, som ifølge modellen skal samarbejde om at skabe langsigtede, lokalt forankrede løsninger baseret på de konkrete resultater.

Indsigterne kan blandt andet bruges til at opfordre forældre til at tilbringe mere tid sammen med deres børn, styrke deres evne til at lytte og udvise omsorg samt forbedre adgangen til sociale aktiviteter.

Den islandske model kan derfor beskrives som en helhedsorienteret indsats, hvor alle, der er i kontakt med de unge, samarbejder om at skabe sunde sociale miljøer og fællesskaber, som giver unge attraktive alternativer til at beruse sig.

Forskning: Hvorfor virker den islandske model?

En gruppe forskere fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet har gennemført en systematisk gennemgang af forskningslitteraturen, som måler effekten af den islandske model.

Det giver et indblik i, hvordan og hvorfor de forskellige tiltag virker.

På Island har man identificeret tre hovedområder, som har særlig betydning for unges udvikling: familie, venner og fritid.

Familie

Forældre spiller en central rolle i forhold til, om unge begynder at bruge rusmidler. Forskning viser, at det virker beskyttende, når unge tilbringer mere tid sammen med deres familie og oplever støtte fra deres forældre.

Det handler blandt andet om at være sammen på en måde, hvor der er plads til omsorg, samtaler om personlige emner og støtte i hverdagens udfordringer.

Forældres opmærksomhed og opsyn spiller også en vigtig rolle. Det kan for eksempel være klare regler for hjemmetider, viden om hvor den unge befinder sig om aftenen, hvem de er sammen med, og kendskab til deres venner og venners forældre.

Når forældre følger med i deres børns skoleliv og har kontakt med andre forældre, mindskes risikoen for rusmiddelbrug yderligere. Den islandske model viser, at unges risikoadfærd reduceres, når forældre er synlige og aktivt involverede i deres børns sociale liv.

Venner

Jævnaldrende har stor indflydelse på unges adfærd og valg, herunder brugen af rusmidler. Hvis venner ser positivt på rusmidler eller selv bruger dem, øges risikoen for, at den unge gør det samme.

Omvendt er det vigtigt, at unge oplever støtte fra deres venner, kan tale om personlige emner og få råd om skole og hverdag.

Forebyggelse handler derfor også om at være opmærksom på de sociale miljøer, unge færdes i, og om at tilbyde attraktive alternativer til fællesskaber, hvor rusmidler er accepteret.

Fritid

Deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter har en positiv effekt på unges trivsel og udvikling. At deltage i sport, spejderarbejde eller ungdomsklubber mindsker sandsynligheden for rusmiddelbrug.

Omvendt øger en festpræget livsstil, hvor unge ofte deltager i fester, er ude sent og opholder sig uden voksne, risikoen for at eksperimentere med rusmidler.

Forebyggelse af unges alkoholforbrug

Den islandske model viser, at unges rusmiddelbrug kan reduceres gennem fællesskabsorienterede forebyggende indsatser, der retter sig mod de miljøer, hvor ungdomslivet udfolder sig.

Den vigtigste læring fra Island er, at lokalmiljøet – herunder forældre, skoler og fagpersoner – skal være aktivt involveret i de unges liv og sikre, at der findes attraktive og sunde alternativer til rusmidler, såsom idræts- og fritidsaktiviteter.