Få hjælp til alkohol stop: Lev sundt og lykkeligt

Alkohols påvirkning på helbredet

For mange er det overraskende at høre, hvor udbredt et højt alkoholforbrug faktisk er:

Over 140.000 danskere lever i dag med alkoholafhængighed, mens omtrent en halv million har et forbrug, der er direkte sundhedsskadeligt.

De helbredsmæssige følger risikerer at sætte dybe spor.

Alkohol øger ikke blot risikoen for klassiske sygdomme som skrumpelever og forhøjet blodtryk, men forbindes også med adskillige kræftformer og alvorlige psykiske lidelser.

Her er nogle af de vigtigste områder, hvor alkohol kan medføre varige skader:

• Lever: Skrumpelever, fedtlever, og fulminant leversvigt
• Kræft: Brystkræft, kræft i mund, svælg og fordøjelseskanal
• Hjerte og kredsløb: Forhøjet blodtryk, hjerte-kar-problemer
• Bugspytkirtel: Akut og kronisk betændelse
• Psyke: Depression, angst, søvnforstyrrelser og selvmordstanker

Det samlede billede er, at intet forbrug reelt er helt sikkert – selv beskedne mængder øger risikoen for eksempelvis kræft.

Samtidig er der en klar social slagside: Dem med kort uddannelse og svag social baggrund bliver ramt hårdere, både af sygdom og for tidlig død.

Se også artiklen: Alkohomisbrug i Danmark – hvad fortæller nøgletallene os?

Abstinenser – hvordan viser de sig?

Nedtrapning eller stop af alkohol skaber næsten altid en slags uro i kroppen. Når hjernen har vænnet sig til den bane, som alkoholens dæmpende effekt giver, reagerer den ved at “slå bak” ved et pludseligt stop.

Det opleves som abstinenser – ofte efter 6-24 timer uden alkohol.

Typiske symptomer:

• Rystelser, især på hænder (tremor)
• Svedtendens, hjertebanken og feber
• Uro, angst og irritabilitet
• Søvnproblemer eller mareridt
• Kvalme og opkast
• Nogle få oplever hallucinationer eller vrangforestillinger
• I svære tilfælde: Krampeanfald

En sjælden, men alvorlig komplikation er delirium tremens, hvor forvirring, voldsom uro og kraftige hallucinationer ledsages af voldsomme kredsløbsforstyrrelser.

Denne tilstand kræver øjeblikkelig hospitalsbehandling.

At stoppe sikkert kræver støtte

At trappe brat ned alene kan være farligt, især efter langvarigt og højt forbrug.

Her bør man altid søge vejledning hos en læge eller relevant behandlingssted, som kan vurdere behovet for medicin og tæt opfølgning.

Særligt vigtigt er tilskud af B-vitaminer (især thiamin), da mange med alkoholoverforbrug risikerer hjerneskader i forbindelse med vitaminmangel.

Man bør aldrig tøve med at ringe 112 ved alvorlig påvirkning, kramper eller bevidsthedstab.

En almindelig behandlingsplan ved abstinenser kan indeholde:

Styrken ved samtalebaseret behandling

Der findes ingen “quick fixes”, men samtaleterapi har dokumenteret effekt. Både individuel og gruppebaseret behandling styrker chancen for et varigt alkoholstop.

Kognitiv adfærdsterapi og motiverende samtaleterapi er blandt de mest anvendte tilgange og har vist sig virkningsfulde, når det handler om at forstå egne triggere og skabe nye handlemønstre.

Eksempler på samtaleemner i behandlingen:

• At forstå, hvor og hvordan alkohol fylder i hverdagen
• At arbejde med motivation for forandring
• At lære at tackle svære følelser uden alkohol
• At udvikle konkrete strategier til at modstå trangen til at drikke

Tidsperspektivet kan variere – for nogle fungerer intensive, afgrænsede forløb, mens andre har gavn af længerevarende støtte og opfølgning.

Medicinsk støtte til proces

Ud over samtalebehandling kan medicin gøre en reel forskel – især når det handler om at mindske trang og forhindre tilbagefald:

• Acamprosat (Campral): Dæmper alkoholtrang via påvirkning af signalstoffer i hjernen
• Naltrexon: Blokerer alkoholens belønnende effekt; kan også dæmpe trang
• Disulfiram (Antabus): Udløser ubehag ved alkoholindtag – virker bedst for dem, der er meget motiverede og har stabile rammer

Rådgivning omkring valg af medicin tager altid højde for individuelle behov og ønsket om henholdsvis fuldstændigt stop eller blot nedsættelse af forbruget.

Derudover kan antidepressiv eller angstmedicin komme på tale, da psykiske symptomer ofte følges med alkoholproblematikker.

Digitale muligheder i hverdagen

I takt med at teknologien udvikler sig, kommer der flere muligheder for at få støtte online eller via apps.

Digitale værktøjer kan for eksempel bruges til at holde styr på forbrug, arbejde med konkrete mål eller få adgang til kortere samtaler og rådgivning.

Nogle populære løsninger:

• AlkoLog-app: Muliggør registrering af forbrug, feedback og grafisk overblik
• Online selvhjælpsmoduler, hvor man kan lære om alkohol og træne nye strategier
• Apps med coaching og daglige påmindelser

Den digitale støtte kan ikke stå alene, men fungerer som et godt supplement mellem behandlingssessioner og i perioder, hvor fysisk fremmøde er vanskeligt.

Pårørendes rolle: Støtte eller grænser?

Alkoholproblemer påvirker langt de fleste familier mere, end man lige skulle tro. Som pårørende har man ofte modstridende følelser og ønsker: At hjælpe, men også at beskytte sig selv.

Her gælder det om at tage problemet alvorligt og samtidig bevare nærheden.

Fire gode råd til pårørende:

1. Kald det, hvad det er At tie om problemet eller komme med bortforklaringer fastholder både dig og den drikkende i uhensigtsmæssige mønstre. Det er aldrig skamfuldt at bede om hjælp.
2. Kommunikér med respekt og nysgerrighed Personlig forandring sker bedst, hvis der er opbakning – ikke kritik. Sæt fokus på den drikkendes ressourcer og jeres fælles ønsker for fremtiden. Undgå diskussioner midt under beruselse.
3. Vær med i behandlingen, hvis det er muligt Familie- og parsamtaler kan styrke forandringen og forebygge tilbagefald. Mange kommunale alkoholbehandlingssteder tilbyder målrettede forløb for hele familien.
4. Husk dine egne grænser Pårørende kan selv få råd og støtte – både gennem telefonrådgivning, netværksgrupper eller i egen samtale med en professionel. At tage vare på sig selv og sætte klare grænser er nødvendigt, hvis livet er præget af konflikter, angst eller usikkerhed i hjemmet.

Et liv med mere overskud

Når man træffer et valg om at stoppe eller nedsætte sit alkoholforbrug, kan kroppens og sindets indre balance gradvis vende tilbage. De fysiske forbedringer kommer ofte hurtigt:

Søvnen bliver dybere, energien stiger, og risikoen for sygdomme daler. For mange viser også privatlivet nye tegn på trivsel – relationerne styrkes, og humøret opleves mere stabilt.

Ofte kan det være gavnligt at tale med andre, der har stået i lignende situationer. Erfaringer fra netværksgrupper eller individuel samtaleterapi kan give håb og motivering, når vejen føles tung.

Og de fleste, der har skabt varig forandring, nævner netop følelsen af ikke at være alene som én af de største styrker i processen.

At søge støtte er derfor aldrig et nederlag, men et tegn på styrke og vilje til et sundere og mere balanceret liv.

For støtte kan du kontakte Hillerød Alkoholbehandling på tlf. +45 48 26 66 66 eller ved at skrive til os her.