Vi holder lukket tirsdag d. 16/4 og onsdag d. 17/4 grundet kursus. Vi er tilbage igen torsdag.

Til fagfolk

Lovgrundlag

Hillerød Alkoholbehandling tilbyder ambulant alkoholbehandling efter Sundhedslovens §141.

Godkendelse

Hillerød Alkoholbehandling er godkendt af Socialtilsyn Hovedstaden efter Sundhedslovens § 141, stk. 5, jf. stk. 3 og er optaget på Tilbudsportalen.

Samarbejdsaftaler

Hillerød Alkoholbehandling har samarbejdsaftaler med

  • Allerød Kommune
  • Hillerød Kommune
  • Gribskov Kommune
Kommunens forpligtelse til alkoholbehandling efter Sundhedslovens § 141

Ifølge sundhedslovens § 141 skal kommunalbestyrelsen tilbyde vederlagsfri alkoholbehandling. Borgeren har ret til frit at vælge ambulant alkoholbehandling og er således ikke bundet af kommunens eget alkoholbehandlingstilbud. 

Behandlingen skal iværksættes senest 14 dage efter, at borgeren har henvendt sig med ønske om behandling. Behandlingen er gratis for borgeren og skal – hvis det ønskes – gennemføres anomymt.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der er en variation af offentlige og private behandlingstilbud.

Målgruppe
  • Borgere over 18 år som oplever, at alkohol er kommet til at fylde for meget i hverdagen og deres omgivelser. Venner, familie og kolleger har måske tilkendegivet, at de er bekymrede
  • Familie og pårørende til indskrevne borgere i Hillerød alkoholbehandling
  • Kommuner, samarbejdspartnere og virksomheder
Ydelser
  • Rådgivning og vejledning
  • Kortlægning og behandlingsplan
  • Lægesamtale
  • Antabusudlevering
  • Abstinensbehandling
  • Primær behandling
  • Efterbehandling, individuelt eller gruppe
  • Par- eller familiesamtaler
  • Pårørendesamtaler
  • NADA – akupunktur
  • Kurser, undervisning og temadag

Mere information om ydelser og behandlingsforløb kan findes her.

Takster
Pakke Varighed Takster pr. 1. marts 2023
Total Pr. døgn
Rådgivning og vejledning (1. samtale) Gratis
Kortlægning, sagsfremstilling og behandlingsplan - inkl. lægelig kortlægning Max. 2 uger 6.801 kr.
Primær behandling (individuelle behandlingsforløb kan evt. finde sted i klientens hjem - samme pris) 12 uger Individuelt: 24.948 kr. Individuelt: 297 kr.
Gruppe: 14.532 kr. Gruppe: 173 kr.
Efterbehandling / tilbagefaldsforebyggende behandling, individuelt forløb (individuelle behandlingsforløb kan evt. finde sted i klientens hjem - samme pris) 12 uger 7.308 kr. 87 kr.
Pårørende- og familiebehandling til indskrevne klienter Gratis
Lægesamtale Gratis
Antabus i tilknytning til behandling Gratis
Ambulant afrusning i tilknytning til behandling Gratis
Samarbejde med borgerens hjemkommune

Hillerød Alkoholbehandling ønsker at samarbejde med borgerens hjemkommune for at skabe en helhedsorienteret indsats til gavn for borgeren. Henvises borgeren fra kommunen, og borgeren giver sit samtykke til samarbejdet, fremsender Hillerød Alkoholbehandling gerne behandlingsplan og status for behandlingen.

Samarbejde med virksomheder

Hillerød Alkoholbehandling samarbejder med virksomheder, som har ansatte med et alkoholmisbrug. Vi yder gerne rådgivning og vejledning i forhold til  ansatte, der har brug for behandling af deres alkoholmisbrug.

Samarbejde med andre

Hillerød Alkoholbehandling yder gerne generel rådgivning og vejledning i forhold til alkoholproblematikker. Vi samarbejder med egen læge, kriminalforsorgen, hospitaler, institutioner mm.

Betalingsbetingelser

Løbende måned

Alkoholbehandling betaler sig økonomisk og menneskeligt

Sundhedsstyrelsen har i 2012 offentliggjort en rapport som viser kommunernes omkostninger forbundet med overforbruget af alkohol.

Rapporten kan læses her.

Rapporten viser:

  • Der er fundet årlige kommunale meromkostninger svarende til samlet set 3,1 mia. kr. blandt borgere med et overforbrug af alkohol. Dertil kommer betydelige regionale sundhedsomkostninger samt kommunale omkostninger, som ikke har kunnet medregnes i analysen, herunder hjemmepleje og kommunal genoptræning.
  • Omkostninger i en gennemsnitskommune med 50.000 borgere er på 28,3 mio. kr. årligt, fordelt på 18,6 mio. til overførselsindkomster, 4,2 mio. kr til kommunal medfinansering af sundhedsydelser og 5,4 mio. kr. til anbringelser og andre hjælpeforanstaltninger til børn og unge.
  • For en person i alkoholbehandling er den årlige kommunale meromkostning på 55.421 kr., når der sammenlignes med en tilsvarende person uden et overforbrug af alkohol.
  • For individer med alkoholrelateret sygehuskontakt er den kommunale årlige meromkostning på 68.901 kr.
  • De kommunale udgifter til overførselsindkomster er 2,5-3 gange højere blandt de med overforbrug af alkohol sammenlignet med de uden overforbrug. Dette svarer til et årligt gennemsnitligt merforbrug på ca. 40.000 kr. per person med overforbrug af alkohol.
  • De årlige kommunale meromkostninger forbundet med diverse hjælpeforanstaltninger til børn af alkoholoverforbrugere er på mellem 30.000 og 50.000 kr. per barn relativt til kontrolgrupperne.
  • Udgifterne, forbundet med den kommunale medfinansiering i sundhedsvæsenet, er 2,5 gange højere blandt borgere med et alkoholoverforbrug sammenlignet med borgere uden. I gruppen af borgere med et overforbrug, der har alkoholrelateret sygehuskontakt, er meromkostningerne på 15.000 kr. per person. De kommunale sundhedsudgifter udgør dog kun knap en fjeredel af de samlede sundhedsomkostninger. Såfremt de regionale sundhedsomkostninger inkluderes, stiger omkostningsforskellen på borgere med og uden overforbrug af alkohol således markant.

Denne analyse omfatter langt fra alle med alkoholoverforbrug, som det kunne være relevant at inddrage. Jf. en rapport fra Center for Alkoholforskning ved Syddansk Universitet vurderes der at være omkring 140.000 alkoholafhængige i Danmark. Forestiller man sig, rent hypotetisk, at denne gruppe har et forøget forbrug af kommunale ydelser, der er sammenligneligt med det, der er fundet i denne rapport, stiger de samlede omkostninger til 7,8 mia. kr. I forhold til en kommune med 50.000 borgere svarer det til 70 mio. kr.

I det omfang det er muligt at nedbringe omkostningerne knyttet til alkoholoverforbruget, er der således et betydeligt besparelsespotentiale. Det mulige besparelsespotentiale kan sammenholdes med kommunernes udgifter til alkoholbehandling, der i 2010 på landsplan udgjorde 283,5 mio. kr.