Hillerød Alkoholbehandling
Online alkoholbehandling

Hjælp til alkoholproblemer

Online alkoholbehandling – fleksibel og diskret støtte

Hos Hillerød Alkoholbehandling tilbyder vi online alkoholbehandling – en fleksibel og diskret løsning til dig, der ønsker professionel støtte, uanset hvor du befinder dig.

Flaske og glas med forbudt streg over

GRATIS alkoholbehandling med mulighed for at være anonym jvf. §141, stk. 7 i Sundhedsloven

Ikon af faglig person

Sundhedsfaglige og socialfaglige behandlere med stor erfaring af alkoholbehandling

Hvad er online alkoholbehandling?

Online behandling er især velegnet til personer med et moderat alkoholforbrug, som ikke har behov for intensiv behandling, men som ønsker at ændre deres vaner med støtte fra professionelle alkoholbehandlere.

Du kan deltage hjemmefra, eller hvor det passer dig bedst, og stadig få et struktureret og skræddersyet behandlingsforløb.

Fordelene ved online behandling

Med vores online alkoholbehandling får du:

  • 100 % anonymitet, hvis du ønsker det
  • En fleksibel løsning, der kan tilpasses dit arbejdsliv og familieliv
  • Mindre tid brugt på transport  og mere tid til forandring og udvikling
  • Trygge rammer, hvor du kan arbejde med dine udfordringer i dit eget tempo

Det vigtigste er, at du har ro og overskud til at deltage aktivt i forløbet. Derfor er vores online behandling tilrettelagt, så du nemt kan få det til at passe ind i hverdagen – uden stress eller store omvæltninger.

Du modtager rådgivning og behandling via telefon eller internettet, hvor og hvornår det passer dig.

Behov for hjælp?

Stop alkohol

Ring til os på 48 26 66 66

Hvordan foregår et online behandlingsforløb?

1. Indledende samtale

Inden opstart inviteres du til en indledende online samtale med en erfaren alkoholbehandler. Her vurderer vi sammen din situation og dine behov. Du får en individuel behandlingsplan, som du kan føle dig tryg ved, og som er tilpasset dine mål og ønsker.

2. Ugentlige samtaler

Du får en fast behandler, som du har ugentlig kontakt med online. Samtalerne fokuserer på at give dig støtte, redskaber og indsigt, så du kan opnå det forhold du ønsker til alkohol. Ved behov kan vi supplere med korte check-ins.

3. Personlige strategier og redskaber

Sammen udvikler vi nye strategier og handlemønstre, der hjælper dig med at reducere eller stoppe dit alkoholforbrug. Du får øvelser og refleksioner mellem samtalerne – tilpasset din hverdag og dit tempo.

4. Tværfaglig støtte

Har du behov for ekstra støtte, tilbyder vi også samtaler med sundhedsfaglig og socialfaglig personale. Det kan være relevant, hvis der er psykiske udfordringer, sociale forhold eller andre bagvedliggende problemer.

5. Familiesamtaler og pårørendeterapi

Hvis du og din familie ønsker det, kan vi også inkludere familiesamtaler og terapi for dine pårørende. Vi kan hjælpe familien med at forstå hvor misbrugsproblematikken kommer fra, og vi kan give dem redskaber til at støtte og hjælpe dig igennem processen.

6. Anonymitet og datasikkerhed

Din tryghed er vigtig. Vi tilbyder fuld anonymitet, hvis du ønsker det, og alle oplysninger behandles naturligvis med højeste grad af fortrolighed og datasikkerhed.

Er online behandling noget for dig?

Online behandling er for dig, der:

  • Ønsker at tage kontrol over dit alkoholforbrug
  • Har et moderat forbrug og ikke behov for intensiv behandling
  • Har brug for fleksibilitet i hverdagen
  • Foretrækker at tale med en professionel i trygge, kendte omgivelser

 

Klar til at tage det første skridt?

Kontakt os i dag – helt uforpligtende og fortroligt – og hør mere om, hvordan vores online alkoholbehandling kan hjælpe dig. Vi er klar til at støtte dig hele vejen.

Behov for hjælp?

Stop alkohol

Ring til os på 48 26 66 66