Alkoholmisbrug i Danmark:

– Af Seth Marvin Andersen

I Danmark føres der tal over hvor meget danskerne drikker, og hvilke konsekvenser det har for individ og samfund. Kigger man på de årlige tal, viser der sig et dystert billede af, at mange danskere har et skadeligt forbrug af alkohol.

Det fører til fysiske og psykiske sygdomme, og i værste tilfælde tidlig død. Men anlægger man et længere perspektiv, viser det sig også, at danskernes alkoholforbrug over en årrække generelt er dalende.

Vi er blevet mere bevidste omkring alkoholens skyggesider, og det er i dag mere almindeligt at vælge alkoholen fra. Det bør være en inspiration for alle der kæmper med et skadeligt forbrug om, at der findes et godt liv uden alkohol.

Hvad er alkoholmisbrug?

Et alkoholmisbrug kan se forskelligt ud fra person til person. I Danmark har vi en kultur for at drikke alkohol i mange forskellige sammenhænge, og derfor kan det sommetider være svært at vurdere hvor grænsen går mellem et stort forbrug og et decideret misbrug.

Man taler nogle gange om en ”funktionel alkoholiker”, som udtryk for en person der drikker mere end hvad der er godt for dem, men som udadtil ellers har et normalt, funktionelt og velfungerende liv – måske med arbejde og familie.

Men det, at man kan passe sit arbejde, og generelt få hverdagen til at hænge sammen, er ikke ensbetydende med, at man ikke har et problem.

Nationale tal viser os nemlig, at et skadeligt forbrug af alkohol kan komme med en meget dyr pris – både for individet og samfundet.

I det følgende skal vi dykke ned i nogle af de tal og statistikker der føres over danskernes alkoholforbrug, for at blive klogere på hvor meget danskerne drikker, og hvilke konsekvenser og omkostninger det medfører.

Hvornår drikker man for meget?

Følger man Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så bør voksne over 18 år højst drikke 10 genstande om ugen, og højst 4 genstande på samme dag.

Drikker man mere end dette, kan ens forbrug siges at være et skadeligt overforbrug, og der er en højrisiko for at mærke alkoholens negative konsekvenser.

Men der er mange gode grunde til, hvorfor så mange mennesker vælger at nyde alkohol i forskellige sammenhænge. Nogle synes måske, at det smager godt.

Som rusmiddel kan dets sløvende effekt bruges til at slappe af, og i sociale sammenhænge kan det for nogle være en måde at smide tøjlerne og bare have det sjovt.

Alkohol er også forbundet til flere sociale og kulturelle praksisser, som vi deltager i for at have en følelse af at høre til.

Hvis man benytter alkohol med omhu, og sørger for at ens forbrug ikke overskrider lægevidenskabens retningslinjer, så kan alkohol altså være et middel til nydelse i livet.

Men ligesom andre rusmidler er alkohol også stærkt vanedannende, og ethvert forbrug af alkohol er altid forbundet med risikoen for afhængighed.

Og som tallene viser, er der rigtig mange danskere der kæmper med et skadeligt overforbrug af alkohol.

Hvor meget drikker danskerne?

Der er rigtig mange danskere, der hver uge drikker mere end det anbefales.

Tal fra 2023 viser, at næsten 1 ud af 4 mænd (22.5 %) har et skadeligt forbrug af alkohol, og for kvinder er tallet 9.7 %. Sammenlagt svarer det til hele 15.9 % af befolkningen.

Det er et højt tal, hvilket også afspejles i at næsten 1 ud af 10 børn (9 %) har mindst én forældre med tegn på alkoholproblemer. Og det er noget børnene tager med sig ind i ungdommen.

Sammenlignet med andre europæiske lande, har de danske unge nemlig det største alkoholforbrug.

Blandt piger og drenge i 15-års alderen, drikker ca. 1 ud af 4 alkohol på ugentlig basis, og kigger man i aldersgruppen 16-24 år, så drikker hhv. 24 % af drengene og 14 % af pigerne mere end 10 genstande om ugen.

Det er et problem, fordi rigtig mange mennesker mærker alkoholens skyggeside. Et skadeligt forbrug af alkohol er nemlig forbundet med mange fysiske, psykiske og sociale konsekvenser.

Alkoholens skyggesider

Et skadeligt overforbrug af alkohol, er forbundet med mange sundhedsmæssige konsekvenser. Det er veldokumenteret, at alkohol medfører risikoen for at udvikle en lang række sygdomme, herunder:

• Leversygdomme
• Forhøjet blodtryk
• Hjertesygdom
• Muskel- og skeletsygdomme
• Kræft, især i mundhulen, svælget, strubehovedet, spirerøret, leveren, tyk- og endentarmen, samt i brystet.
• Bugspytkirtelsebetændelse

På grund af dets store sundhedsmæssige konsekvenser, er alkohol en stor årsag til tidlig død. I Danmark er der næsten 3000 alkoholdsrelaterede dødsfald om året, hvilket svarer til 6 % af alle dødsfald.

Hvis man fordele dette tal ud på den samlede befolknings levetid, så reducerer alkohol mænds middellevetid med 11 måneder, og 5 måneder for kvinder.

Ethvert menneskeliv der er gået tabt på grund af et misbrug, er en tragedie, men der findes også en social bagside til disse tal.

Det højeste antal alkohols relaterede dødsfald findes nemlig blandt folk med et lavere uddannelsesniveau. Det understreger, at der er en social ulighed i hvem der bærer de største konsekvenser af alkoholkulturen i Danmark.

Ser man udover prisen som det enkelte individ betaler, så er alkohol også en stor omkostning for samfundet. Tallene viser nemlig, at folk med et skadeligt alkoholforbrug oftere er syge og må søge hjælp hos lægen.

Det er selvfølgelig fordi, et overforbrug af alkohol er meget skadeligt for ens fysiske helbred, og kan medvirke til en række sygdomme og tilstande.

Sammenlignet med folk der drikker mindre end 10 genstande om ugen, er der blandt folk der drikker mere end 10 genstande om ugen:

– 138.217 ekstra kontakter til alment praktiserende læge

– 122.954 ekstra antal sygedage ved langtvarigt sygefravær

– 137 ekstra nytilkendte førtidspensioner

Det mærkes også på landets sygehuse, hvor ca. 25.000 personer bliver indlagt på grund af alkohol hvert år, og i tal fra den somatiske ambulante kontakt, hvor ca. 42.000 person årligt modtager alkoholrelateret behandling.

Forfatterne til rapporten, hvorfra tallene er hentet, understreger dog, at det ikke er muligt 100 % at påvise en kausalitet alene mellem alkohol og disse tal.

Det er muligt at andre faktorer – såsom rygning eller BMI – også bør medregnes, men der er altså et stort sammenfald mellem hvor meget man drikker, og hvor ofte man må søge hjælp hos sundhedsvæsenet.

Hvis man vil gøre det op i kroner og øre, så bruger sundhedsvæsenet ca. 432 mio. kr. årligt på alkoholrelateret behandling, pleje og medicin.

Alkohol og psykiatrien

Udover de fysiske konsekvenser, er et alkoholmisbrug også forbundet med en række psykiske risici for hos den enkelte, familien og deres netværk.

Alkoholmisbrug fører nemlig til ca. 8.000 psykiatriske indlæggelser om året, og ca. 74.000 årlige psykiatriske ambulante kontakter.

Blandt mænd skyldes 21 % af alle årlige psykiatriske indlæggelser alkohol, og for kvinderne er tallet   %, viser en opgørelse fra Sundhedsstyrelsen.

Det skyldes, at alkoholmisbrug kan føre til psykiske lidelser som angst og depression.

Ifølge Sundhedsstyrelsen, er især unge under 25 år sårbare overfor alkoholens psykiske bivirkninger, fordi hjernen endnu ikke er færdigudviklet.

Derfor fører et skadeligt alkoholforbrug blandt unge til øget risiko for depression, og hermed selvskade, selvmordstanker og selvmord.

Den lyse fremtid

Hvis disse årlige tal viser os noget, så er det at alkoholmisbrug er et udbredt og stort problem i Danmark i dag.

Rigtig mange danskere drikker for meget, og alt for mange børn vokser op i familier med alkoholproblemer. Det afspejles også i den danske ungdom, som drikker allermest blandt sine europæiske jævnalderende.

Tallene viser os også, hvordan alkoholisme er en sygdom som rammer skævt, og hvor de negative fysiske og psykiske konsekvenser er mest synlige blandt lavere socioøkonomiske klasser.

Det giver stof til eftertanke, og minder os om, at der fortsat er behov for at styrke indsatsen mod den skadelige alkoholkultur i landet.

Men der findes også en positiv side til medaljen.

Kigger man udover de årlige tal, og anlægger et længere perspektiv, viser det sig nemlig, at danskernes alkoholforbrug generelt er dalende.

Sammenlignet med tidligere år, tegner der sig et billede af at danskerne drikker mindre, og at ungdommen starter med at drikke i en senere alder.

Det er positivt, og det viser at der måske langsomt er ved at ske en forandring i vores bevidsthed omkring alkohol.

Det afspejles også i kulturen, hvor film som Druk og Fuld af kærlighed har været med til at sætte fokus på alkoholens skyggesider og menneskelige konsekvenser.

Hos folk, som har et skadeligt forbrug af alkohol, kommer det også til udtryk i form af et ønske om at drikke mindre.

I en undersøgelse fra 2021 blandt folk som drikker mere end 10 genstande om ugen, svarede 23.3 % at de ønskede at drikke mindre.

Men der kan være langt fra ønske til handling, og for mange kan det sikkert føles uoverskueligt og overvældende at konfrontere sig alkoholforbrug.

For hvad sker der egentlig, hvis man skruer ned for sit forbrug, eller helt stopper med at drikke, i et samfund hvor alkohol fylder så meget alle vegne?

Et liv uden alkohol – chancen for at starte på ny

Det ved vi heldigvis lidt om i dag. Det, at alkoholisme er så udbredt i Danmark, betyder nemlig også, at tusindvis af danskere allerede har taget rejsen fra misbrug til ædruelighed.

Deres historier viser, at det ofte ikke har været nemt. Mange har ramt bunden, og gennemlevet nogle af de sværeste episoder i deres liv, før de er kommet ud på den anden side.

De har måske mistet venner, pårørende eller kompliceret forholdet til deres børn; folk har mistet deres arbejde, udviklet sundhedsproblemer, og mistet nogle år af deres liv, som de aldrig kan få tilbage.

Men dem som gav livet en chance, og fandt modet til at tro på sig selv, er kommet ud på den anden side, og herfra kan de berette om at starte et nyt liv.

Et liv hvor man er tilstede i sig selv, i sine følelser og i sin krop, hvor man kan mærke hvordan man har det, og har evnerne til at håndtere det.

Et liv hvor man kan være nærværende og intim for de personer man elsker og holder af.

Folk, som har levet i mange år med et alkoholmisbrug, beskriver sommetider ædruelighed som at få et nyt liv. De har givet sig selv en chance, og som belønning har de fået lov til at leve igen.

Deres fortællinger er en påmindelse om, at alkoholisme er en sygdom man kan blive fri for, og som tallene viser os, er der flere og flere i disse år der vælger denne vej.