Alkolinjens årsrapport 2025: Flere pårørende og mennesker med alkoholproblemer søger råd og støtte
Alkoholafhængighed i Danmark: I april 2026 udkom Alkolinjens årsrapport for 2025.
Rapporten markerer et 10-års jubilæum for rådgivningslinjen, som siden 2016 har leveret gratis og anonym vejledning til mennesker med alkoholproblemer og deres pårørende.
– Af Seth Marvin Andersen
Årsrapporten er interessant, fordi den sætter tal og stemmer på nogle af de problematikker, som et skadeligt forbrug af alkohol kan påføre individet såvel som samfundet. Rapporten giver indblik i hvem, hvorfor og hvordan mennesker bliver berørt af alkoholafhængighed i Danmark.
I 2025 modtog Alkolinjen i alt 4.468 henvendelser via telefon, chat og brevkasse.
De fleste henvendelser kom fra personer, der ønskede at ændre deres alkoholforbrug (50 %), og fra pårørende (44 %) til mennesker med et alkoholmisbrug, som ønskede råd og vejledning.
Kønsfordelingen
Hvis man kigger på, hvem der ringer ind, fordi de ønsker at stoppe eller drikke mindre, er der en overrepræsentation af mænd (61 %) sammenlignet med kvinder (39 %).
Ifølge rapporten afspejler denne kønsfordeling tallene fra den offentlige alkoholbehandling, hvor flertallet af indskrevne også er mænd.
Sidste år registrerede Alkolinjen dog en stigning i antallet af opkald fra kvinder, der ønsker at stoppe eller drikke mindre, på 3 % sammenlignet med året før.
Denne stigning er konsistent med nøgletal fra andre studier, der i de seneste år har dokumenteret en stigning i kvinders alkoholforbrug.
Mange ønsker at drikke mindre
Når mennesker med et skadeligt forbrug af alkohol ringer ind til Alkolinjen, udtrykker 48 % et ønske om total afholdenhed, mens 41 % fortæller, at de ønsker at drikke mindre og have et mere kontrolleret forbrug.
Alkoholproblemer er meget udbredte i Danmark, hvor officielle tal anslår, at op mod 15,9 % af befolkningen har et skadeligt overforbrug af alkohol. Hos mænd er det næsten én ud af fire, hvorimod det for kvinder er tættere på én ud af ti.
Øvrige henvendelser til Alkolinjen handlede om håndtering af abstinenser, afrusning, medicinsk behandling og tilbagefald.
Bagvedliggende årsager til alkoholproblemer
Når rådgivningslinjen er i kontakt med mennesker, der er berørt af alkohol, kommer det ofte frem, at mange samtidig lever med forskellige psykiske udfordringer.
Mange fortæller, at alkoholproblemerne går hånd i hånd med angst, depression og stress. For nogle bliver alkoholen brugt som en form for selvmedicinering til at dulme symptomer og svære følelser.
Samtidig fortæller mange også, at de er ensomme. I de seneste år har der været et stigende fokus på, at flere og flere danskere føler sig ensomme.
Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil fra 2025 føler 10,8 % af den voksne befolkning i Danmark sig ensomme.
Ensomhed er en udfordring for folkesundheden, fordi forskningen viser, at den er forbundet med øget risiko for en række helbredsproblemer som forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og demens. Til sammenligning har mennesker med stærke og sunde sociale relationer ofte et bedre helbred, bliver sjældnere syge og kommer sig hurtigere.
Ensomhed og alkoholproblemer går ofte hånd i hånd, fordi mange bruger alkoholen til at lægge låg på følelsen af at være alene.
Andre fortæller Alkolinjen, at deres alkoholproblemer hænger sammen med fysiske lidelser som hjerte-kar-sygdomme, fald eller ulykker. Det kan også være forbundet med svære oplevelser i livet som skilsmisser, fraflytninger og brud i relationer.
De pårørende til et alkoholmisbrug
Næsten halvdelen af alle henvendelserne til Alkolinjen i 2025 kom fra pårørende (44 %). Ofte er det forældre, børn eller partnere, der ringer ind.
De fleste henvender sig, fordi de er bekymrede for deres kære med alkoholproblemer (83 %), og de ønsker råd og vejledning til, hvad de kan stille op. Mange nævner, at deres nære samtidig har problemer med stress, angst, depression eller ADHD.
Der er også en mindre andel (6 %), der ringer ind, fordi de ønsker råd til, hvordan de kan afslutte kontakten til et menneske med alkoholproblemer.
Pårørende – den glemte halvdel i et misbrug
Selvom de fleste ringer, fordi de er bekymrede for en, de holder af, viser det sig ofte undervejs, at de også selv har brug for hjælp og støtte. De pårørende fortæller om deres egne psykiske udfordringer, og hvordan det påvirker deres trivsel og velvære at leve i en familie med alkoholproblemer.
Et alkoholmisbrug påvirker i høj grad også de pårørende omkring mennesket. Mange lever med konstant bekymring og uro. De kan også bære på en følelse af skyld og skam, samtidig med at de udadtil forsøger at dække over problemet.
Børn fra hjem med alkohol
Nogle af henvendelserne til Alkolinjen fra pårørende kommer fra børn der vokser op i hjem med alkohol. Ofte ringer de, fordi de er bekymrede for en eller flere voksne i deres liv.
“Min morfar har et alkoholproblem, tror jeg. Det siger min mor. Min morfar har drukket ret meget, i al den tid jeg kan huske. (..) For en måned siden blev det værre igen. Hvad kan min familie gøre, og hvad kan jeg gøre for at hjælpe min morfar?” lød det f.eks. i en henvendelse fra en teenager.
Det anslås, at cirka ét ud af ti børn i Danmark vokser op i familier, hvor mindst én forælder har alkoholproblemer. Ifølge forskning kan det have livslange konsekvenser for børn at vokse op i et hjem med alkoholmisbrug.
Behov for hjælp?
Ring til os på 48 26 66 66
Alkohol i alderdommen
Ud af de i alt 4.468 henvendelser, som Alkolinjen modtog i 2025, kom 516 fra mennesker i alderen 65+, svarende til 11,5 % af alle henvendelserne.
Alkoholproblemer er udbredte blandt ældre i Danmark, hvor mange fortæller Alkolinjen, at de lever med ensomhed – ofte i forbindelse med pension eller tab af nære relationer.
Sammenlignet med 2024 var der i 2025 en tredobling i antallet af henvendelser, der handlede om at gå på pension.
Bekymring for de ældre
I rapporten understreges det, at et skadeligt alkoholforbrug blandt ældre er særligt bekymrende, fordi kroppen bliver dårligere til at nedbryde alkoholen og derfor ikke kan tåle de samme mængder som tidligere.
Alkohol kan desuden øge risikoen for fald, påvirke hukommelsen og forværre lidelser som demens. Samtidig kan alkohol interagere med meget af den medicin, som mange ældre modtager.
Mange fortæller, hvordan et mangeårigt alkoholforbrug pludselig begynder at medføre nye konsekvenser i alderdommen:
“Jeg har drukket alkohol, siden jeg var 16 år. Jeg har haft et fornuftigt forhold indtil for nogle år siden. Jeg kan for eksempel åbne en flaske vin og drikke den. Når min mand så er gået i seng, kan jeg finde på at åbne en flaske mere. Så drikker jeg noget af den og tager den med i soveværelset. Jeg stiller glasset under sengen for at drikke resten næste morgen med det resultat, at jeg er beruset hele dagen (..)” lyder det fra en kvinde på 65+ i rapporten.
Alkoholproblemer hos de unge
I den anden ende af spektret modtager Alkolinjen hvert år mange henvendelser fra unge mennesker, der selv har problemer med alkohol, er bekymrede for deres venner eller lever med konsekvenserne af at vokse op i hjem med alkoholafhængighed.
Sidste år ringede 267 unge i alderen 15-24 år til Alkolinjen, og samtidig modtog Alkolinjens UNG-hjemmeside i alt 81.605 besøg. Her kan unge finde råd om alkohol, tage alkoholtesten og læse personlige fortællinger fra andre unge.
Unge søger hjælp
Seks ud af ti henvendelser kom fra unge, som ønskede hjælp til deres egne alkoholproblemer. De fortæller om afhængighed, bekymringer for de blackouts, de oplever, og om et pres fra deres jævnaldrende.
Alkoholproblemer blandt unge er fortsat en stor udfordring i Danmark, hvor unge drikker meget sammenlignet med deres europæiske jævnaldrende.
Forebyggelse, støtte og åbenhed
Efter ti år og mere end 31.000 samtaler med danskere, der er berørt af alkoholproblemer, er konklusionen fra Alkolinjen klar:
”Der er brug for flere forebyggende indsatser, bedre støtte til pårørende og et samfund, hvor det er lettere at tale om alkohol, før problemerne bliver alvorlige,” lyder det afslutningsvis i rapporten.