Psilocybin-terapi og alkoholafhængighed

– Af Seth Marvin Andersen

På Københavns Universitet er et lokale på institut for psykologi midlertidigt blevet forvandlet fra et klinisk rum til noget, der ligner en hyggelig stue med dæmpet belysning, flet og naturfarver.

Her finder det såkaldte Quantum Trip Trial-forsøg sted – Danmarks første kliniske studie med psilocybin-terapi. Det er et såkaldt placebo-kontrolleret, randomiseret forsøg med i alt 90 patienter i alderen 20-70 år, der lider af alkoholafhængighed.

Forsøget bliver udført af professor og overlæge Anders Fink-Jensen og læge og ph.d. i psykiatri Mathias Ebbesen Jensen.

Deres hypotese er, at en enkelt dosis psilocybin – et naturligt forekommende, psykedelisk stof, der findes i en række svampe – i kombination med psykoterapi før og efter kan reducere antallet af dage med hårddruk for mennesker, der lider af alkoholafhængighed.

Meget lovende resultater

Den hypotese bygger oven på et lignende studie fra USA, hvor man fandt, at 83 % af deltagerne, der havde modtaget en enkelt dosis psilocybin sammen med terapi, kraftigt havde reduceret antallet af dage med hårddruk.

Og otte måneder efter forsøget var næsten halvdelen af deltagerne (48 %) helt stoppet med at drikke. For placebo-kontrolgruppen, der udelukkende modtog terapi, gjaldt det kun for knap en fjerdedel (24 %).

For at forstå, hvorfor psilocybin-terapi tilsyneladende producerer så lovende resultater, kan det være nyttigt at dykke ned i, hvad det er, disse patienter oplever, og hvad der sker i den afhængige hjerne, når de indtager et bevidsthedsudvidende stof.

Quantum change

Navnet på det danske studie, The Quantum Trip Trial, er inspireret af den amerikanske psykolog William Richard Miller.

Han har introduceret begrebet quantum change til at beskrive et fænomen, hvor mennesker radikalt ændrer deres adfærd i positiv retning efter at have haft en spontan, ekstraordinær og til tider mystisk oplevelse.

I interviews med Miller fortalte folk om oplevelser af dyb samhørighed med universet, en følelse af at gå i ét med alt omkring sig eller erkendelsen af, at der findes noget større, som rækker ud over én selv.

Ofte er det netop disse spirituelle, men ikke nødvendigvis religiøse oplevelser, der giver mennesker dybe og pludselige indsigter, som får dem til at ændre deres adfærd til det bedre.

Det spirituelle kan være årsagen

Det er her, psilocybin kommer ind i billedet. Som Mathias Ebbesen Jensen forklarer, minder de oplevelser, som mennesker kan få under påvirkning af psykedeliske stoffer som psilocybin, om de erfaringer, Miller beskriver.

Den grundlæggende hypotese er derfor, at de ekstraordinære, mystiske og spirituelle oplevelser, som psilocybin kan fremkalde, kan få mennesker til at ændre deres drikkevaner.

Mathias påpeger, at det også ligger i forlængelse af hele AA-kulturen, som også har en spirituel dimension gennem de 12 trin, hvor man søger erkendelse og styrke fra en højere magt.

Ph.d. i psykiatri: Mathias Ebbesen Jensen

Hvad gør psilocybin ved hjernen?

Ifølge Ebbesen påvirker psilocybin hjernens serotoninsystem – især serotonin 2A-receptoren i de områder, der kaldes hjernens associationscortex. Her samler hjernen al den information, vi modtager fra sanserne, fra hukommelsen, fra følelserne, og giver den mening.

Mathias forklarer det med et simpelt eksempel:

Forestil dig, at du tager en slurk af din morgenkaffe. Allerede inden du smager, har hjernen forudsagt, hvordan den vil dufte, smage og føles – bitter, varm og velkendt. Så når væsken rammer tungen, tolker hjernen sanseindtrykkene ud fra den forventning: det smager af kaffe, dufter af kaffe – det er kaffe.

Men i princippet kunne det lige så godt være sort te eller cola. Hjernen vælger den fortolkning, der bedst passer til dens forventninger, og filtrerer resten fra. Den konstruerer altså aktivt oplevelsen af “kaffe”, snarere end blot at registrere den.

Når man tager psilocybin, bliver denne forudsigende proces mere løs og fleksibel. Hjernen holder mindre fast i sine forventninger og bliver mere modtagelig for de rå sanseindtryk. Det kan betyde, at verden opleves på helt nye og overraskende måder – som om filtrene er løftet, og hjernen midlertidigt genforhandler, hvad virkeligheden egentlig er.

REBUS

Forskere kalder det REBUS, der står for ”relaxed beliefs under psychedelics” – altså ”afslappede overbevisninger under psykedelika”. Ens faste tankemønstre bliver løsnet op, og man ser sig selv og verden med nye øjne.

Det er netop dét, der gør psilocybin interessant i behandlingen af afhængighed.

Mathias fortæller, at alkoholafhængighed kan forstås som en tilstand, hvor hele ens måde at være til stede i verden og opfatte tingene på bliver indsnævret, så det kommer til at handle om, hvor og hvornår man kan få alkohol.

Det er en form for fastlåsthed, der begrænser ens handle- og tænkemåder, fordi hjernen strukturelt og funktionelt bliver indsnævret til at se alting i lyset af alkohol.

Fordi psilocybin destabiliserer samordningen af information i hjernen, giver det samtidig mulighed for, at man kan tænke ud over sine indsnævrede og fastlåste tankemønstre og få helt nye indsigter og perspektiver på tingene.

En rejse i sindet

Efter en grundig screening og udvælgelsesproces vil patienterne deltage i to indledende psykoterapeutiske behandlinger.

Denne terapi minder om traditionel alkoholbehandling, hvor man bliver klogere på personens baggrund, omfanget og årsagerne til deres forbrug samt motivationerne for at stoppe.

Herefter skal patienterne deltage i en syv timer lang seance på Københavns Universitetsklinik for Psykedelisk Forskning , hvor halvdelen vil indtage en kapsel med psilocybin, og en placebo-kontrolgruppe vil indtage en kapsel med laktose.

Formålet med placebo-kontrolgruppen er at skelne mellem de resultater, man kan opnå fra henholdsvis terapi og psilocybin-terapi.

Under selve seancen ligger patienten i en seng med lukkede øjne, imens der kører et seks timer langt musikprogram, der er designet til at følge det psykedeliske trips intensitet.

Man er nøje overvåget

Patienten har en terapeut siddende på begge sider af sengen, hvis de bliver nervøse eller har brug for at tale med nogen, men som udgangspunkt ligger de med lukkede øjne og er på en indre rejse.

”Psilocybin-terapi betyder ikke, at man ligger og snakker og modtager terapi, imens man er på psilocybin. Det betyder, at man laver terapi før og efter. Når man er påvirket, snakker man ikke. Man lader det udfolde sig, sådan som det udfolder sig hos patienten,” forklarer Ebbesen.

Hos patienten vil oplevelsen af at være på psilocybin sætte nogle psykologiske og terapeutiske processer i gang, fordi den ændrede bevidsthedstilstand giver nye perspektiver, indsigter og følelser, som kalder på terapi og integrering bagefter.

Integreringen begynder allerede delvist, når psilocybinen har forladt kroppen, og seancen er slut. Her bliver patienten bedt om at male sin oplevelse med farveblyanter på et stykke papir med en cirkel på.

Men selve taleterapien starter først dagen efter, hvor patienten i samarbejde med behandlerne skal forsøge at skabe mening i de følelser og oplevelser, patienten har haft, og forsøge at integrere dem, så de giver mening i forhold til patientens livssituation.

Positive udsigter

Når Mathias Ebbesen Jensen taler om fremtiden for psilocybin-terapi, er han optimistisk. Han tror, at behandlingsformen med tiden vil blive godkendt og anerkendt som en effektiv metode mod afhængighed.

Siden forskningen i emnet blev genoptaget i 00’erne, har mere end tusind patienter gennemgået behandling med en enkelt dosis psilocybin. Det har vist, at stoffet ikke er farligt i terapeutisk øjemed.

Nu handler det om at få gennemført flere større studier, så man kan fastlægge en klar praksis for, hvordan behandlingen virker bedst. Blandt andet skal forskerne finde ud af, hvilken form for terapi der bedst understøtter effekten af psilocybin.

Inden for depression er man allerede kommet langt. Her befinder psilocybin-terapi sig i den tredje og sidste fase, før metoden kan blive godkendt som behandlingsform. Og ifølge Ebbesen peger forskningen på, at det faktisk virker.

Når det gælder alkoholafhængighed, forventer han, at behandlingen i første omgang vil blive tilbudt som en specialiseret indsats på psykiatriske klinikker. Men det kan hurtigt udvikle sig, vurderer han, til også at finde plads i de almindelige ambulatorier.

Det vil formentlig kræve, at alkoholbehandlere tager en efteruddannelse i brugen af psykedeliske stoffer. Ellers mener Mathias, at mange allerede har de rette kompetencer, fordi de er vant til at arbejde med mennesker, der har haft svære og måske traumatiske oplevelser.

Han ser gode grunde til at være håbefuld i forhold til en fremtidig godkendelse af psilocybin-terapi. Der er et stort behov for nye og mere effektive metoder til at behandle alkoholafhængighed, fortæller han.

Analyser viser, at de nuværende behandlingsformer kun har en lav til moderat succesrate.

”Og der er mange, der har brug for hjælp. Så vi har virkelig brug for nogle flere redskaber og værktøjer i værktøjskassen. Og forhåbentlig kan de virke bedre – eller i hvert fald supplere det, vi har i dag,” siger Mathias Ebbesen Jensen.