Absurd, at man skal forsvare, hvis man ikke drikker:

I dag er hun især optaget af sober curious bevægelsen, som hun blandt andet har skrevet om i bogen Hvorfor drikker du ikke?

Her går hun i rette med det danske alkoholsyn og taler for, at vi udvikler et mere bevidst og reflekteret forhold til alkohol, hvor der er mere rummelighed og plads til dem, der ikke ønsker at drikke efter kulturens foreskrevne regler.

Hvad er et “normalt” alkoholforbrug?

Under et af sine foredrag om, hvordan alkoholmisbrug påvirker familier, får Katrine Quorning et spørgsmål, hun ikke er forberedt på. Det er en ung pige i publikummet, der rækker hånden op og spørger: Hvad er et ”normalt” alkoholforbrug?

Det har hun svært ved at svare på, ikke fordi hun mangler en holdning til spørgsmålet, men fordi hun ikke vil være sådan en, der prædiker og lyder hellig. Quorning forsøger til sit bedste at komme med et svar, men den unge pige bliver ved: Hvad er et ”normalt” alkoholforbrug?

Hun spørger, fordi hun er provokeret over, at alle forventer af hende, at hun skal drikke alkohol, og at det bliver set som en naturlig del af at være voksen og dansker.

I virkeligheden er Katrine Quorning helt enig med den unge pige. Hun synes også, at alkohol fylder alt for meget i Danmark – både for dem, der har et misbrug, og for dem, der måske bare ikke har lyst til at drikke helt så meget, som det forventes af os.

Spørgsmålet bliver startskuddet til en kritisk gentænkning af den danske alkoholkultur. Arbejdet kulminerer i 2023 med udgivelsen af Hvorfor drikker du ikke? Her retter Quorning et kritisk blik mod den danske alkoholkultur og fremhæver samtidig de positive gevinster ved at leve som sober curious.

Billede krediteres til T. Sørensen

Sober curious

Betegnelsen “Sober Curious” kan på dansk oversættes til “nysgerrig ædru”. Det er en invitation til at udforske livet uden alkohol, uden at man behøver at forpligte sig til total afholdenhed.

I dag er der skrevet adskillige bøger om emnet, og man kan finde alt fra podcasts til online diskussionsfora for folk, der lever som sober curious. Faktisk er fænomenet vokset så meget i popularitet, at man i dag taler om det som en egentlig bevægelse.

For Quorning er selve kernen i sober curious, at vi reflekterer over, hvor meget alkohol skal fylde i vores liv:

”Jeg tror, der er mange, der bare drikker på automatpilot. Derfor dækker sober curious også over dem, der bare vil skære en lille smule ned, og dem, der overhovedet ikke vil drikke noget alkohol. Fordi det handler bare om at reflektere over, hvor meget det egentlig skal fylde.”

”Ligesom folk også reflekterer over, hvor meget sukker eller kød de spiser. Generelt reflekterer vi meget over, hvad vi putter i munden, og det er sådan set det samme med alkoholen. Den er en del af vores mad- og drikkekultur, som vi ikke forholder os til.”

Alkohol skal være et valg

Sober curious handler om at udvikle et mere rummeligt syn på alkohol, så det er noget, man bevidst kan vælge til eller fra, og hvor der også er plads til dem, der vælger at drikke mindre eller vælger slet ikke at drikke, forklarer Quorning.

”Vi er blevet meget mere rummelige overfor, at nogle folk spiser mindre kød, eller er på en eller anden diæt. Det gad jeg godt, at der også var plads til, hvis man ikke har lyst til at drikke.”

Hun mener ikke, at der i dag er tilstrækkelig plads til, at man kan have forskellige forhold til alkohol. Hun ser stadig, at der er et stort pres og en forventning til, at man skal drikke.

”Rigtig mange føler sig presset og kan ikke kan sige nej. Især blandt unge. Der er en forventning om, at man drikker, også i de ældre generationer. Folk har stadig svært ved at forestille sig andet.”

”Det er ærgerligt, fordi det jo ikke er sundt, og fordi man gør det uden at have lyst til det, fordi man føler det her pres, eller fordi tjenere altid flyder op i ens glas. Derfor tror jeg, det kunne være rigtig godt for folkesundheden, at vi bliver mere opmærksomme, og at der bliver mere plads til, at man kan vælge det fra.”

Læs også: Hvordan påvirker alkohol din kost og ernæring?

I dag kan det være svært at vælge alkoholen fra, fordi den er allevegne omkring os:

”I Danmark kan man gå hen på hvert hjørne og købe alkohol. Sådan behøver det ikke at være. Det er helt håbløst mærkeligt, at man kan købe alkohol på tankstationer. Der er ikke nogen, der skal drikke, når man kører bil.”

Det er et udtryk for, hvor indgroet alkohol er i den danske kultur. Ifølge Quorning skal en del af løsningen derfor være, at der skabes flere og bedre muligheder for at vælge alkoholen fra.

”Jeg tror, det vigtigste er, at der er valgmuligheder, at der ikke er en klausul om, at man skal indtage alkohol for at deltage. At vi bliver meget bedre til, at der også er alternativer. Her tænker jeg også på restaurations- og detailbranchen, som jo også er blevet bedre til det, men du tager stadig til en konfirmation, og så er der ofte allerede hældt rødvin i dit glas”

”Så der er nogle ting, hvor jeg godt kunne tænke mig, at det bliver mere valgfrit, så man ikke behøver at gå hen til et børnebord eller blive spurgt, om man har et alkoholproblem, siden man skal have en danskvand. Det der med, at vi også kan servere lækre mocktails, som ser godt ud og smager godt. At der er det samme udvalg. Det ville jeg synes var godt.”

Her understreger hun også, at der bør være bedre alternativer til ungdommen, så de ikke får presset en usund alkoholkultur ned over sig:

”Jeg synes også, det er ærgerligt, at vi ikke tager unge mennesker mere seriøst i forhold til, at det ikke er helt naturligt, at så snart de bliver konfirmeret, skal de også have alkohol. Det ville være virkelig godt, hvis vi kunne hjælpe dem med at udskyde den debut,” siger hun.

For nogle unge bliver denne forventning til, at de skal drikke, nemlig til en byrde, der følger dem i livet.

Quorning fortæller, at hun efter et foredrag på et gymnasium bliver trukket til side af en elev, der spørger, om hun ikke nok vil tage en snak med lærerne om, at der kun bliver serveret alkohol til deres gymnasiefester. Eleven fortæller, at man selv skal have en vandflaske med, som man fylder op ude på toilettet, hvis man ikke vil drikke alkohol.

For Quorning understreger det, at alkohol har en alt for ophøjet plads i samfundet.

”Man skal ikke stå på et gymnasium og bede en fremmed om at snakke med lærerne, fordi man ikke har lyst til at drikke alkohol. Det er helt absurd, at det er så skamfuldt eller svært at tale om,” siger hun.

Positiv udvikling

Selvom Danmark stadig har en kedelig førsteplads som Europamestre i druk, understreger Katrine Quorning samtidig, at hun i de seneste år har observeret en positiv udvikling i danskernes alkoholkultur.

Hun mener stadig, at resten af verden er et skridt foran, men hun kan tydeligt se, at tingene har ændret sig i Danmark, siden den dag hun stod på et gymnasium, hvor en elev hviskede hende i øret om at snakke med lærerne om alkoholkulturen.

I dag oplever hun, at gymnasierne afprøver nye tiltag. Der er kommet et større udvalg af alkoholfrie drikke, nogle skoler har endda forsøgt arrangeret morgenfester, for at dæmpe drukkulturen, og enkelte har sågar haft et alkometer ved indgangen, hvor man fik gratis adgang, hvis man ikke havde drukket.

”Jeg kan også se, at unge mennesker på mit gymnasium bruger det som en del af deres identitet. Ligesom at være en sports freak eller godt at kunne lide rockmusiker, kan det ikke at drikke være en måde, hvorpå de unge fortæller om sig selv. Men at det rent faktisk er noget, de unge kan finde på at sige og bruge som en statusmarkør.”

Hun ser også en forandring i supermarkederne, hvor udvalget af alkoholfri alternativer aldrig har været større. Faktisk bliver der solgt flere alkoholfrie drikke end nogensinde før, hvilket bekræfter, at der er både et marked og en efterspørgsel.

”Jeg kan jo huske, hvordan jeg dengang gik rundt og forsøge at finde noget alkoholfrit, men ender med at købe et eller andet, der viser sig at være for gammelt, fordi man ikke kunne sælge det. Det var det udvalg, de havde. I dag er der hyldemeter. Og det er jo ikke kun butikkerne, der ændrer deres alkoholkultur, det er jo også fordi, der rent faktisk er salg i det.”

Katrine Quorning oplever generelt, at det at drikke mindre eller helt afstå fra alkohol er blevet et mere socialt acceptabelt og legitimt valg. Hun hører i stigende grad folk tale åbent om det, også i hverdagssamtaler.

”Jeg synes virkelig, jeg hører meget om det. Også bare over kaffebordet, hvor folk begynder at tale om, at nu har de taget en måned uden at drikke, eller at de har prøvet at købe nogle alkoholfri øl til deres næste fest. Det er bare blevet meget mere legitimt, og det er noget, man taler mere om, hvor det før var noget, man gjorde mere i smug.”

Det gode liv – uden alkohol

For Katrine Quorning har et sober curious liv ført en række positive konsekvenser med sig. Hun drikker nu kun ved særlige lejligheder, som denne sommer, hvor hun smagte lidt vin, som nogle venner havde taget med hjem fra Alsace i Frankrig.

Men alkohol er ikke længere en automatisk del af hendes sociale liv, og det har hun kun oplevet fordele ved.

“Først og fremmest behøver man ikke at undre sig dagen efter, om man har lavet eller sagt noget dumt. De fleste har et minde fra en fest, hvor de fortryder noget, de gjorde i fuldskab. Så det med at være frisk og kunne huske, hvad man har gjort, er virkelig rart.”

”Der er bedre søvn, for man sover altid så dårligt, når man har drukket alkohol. Og man ligger ikke og har det dårligt dagen efter. For mig er tømmermænd jo ligesom at få en madforgiftning, og det er jo en besked fra kroppen, der siger hey, lad os lade være med at gøre det her igen.”

For hende har ændringen næsten udelukkende været positiv. Hun anerkender dog, at nogle også kan få noget ud af alkohol, og derfor er det en individuel afvejning, hvor meget plads det skal have.

Hun tror dog på, at mange vil opleve fordele ved at reflektere over deres forbrug og træffe et bevidst valg.

Gode råd

Når folk spørger Katrine Quorning om råd til at prøve kræfter med sober curious, nævnes den sociale bekymring ofte. Mange frygter, hvordan andre vil reagere, tænke og tale om deres valg.

”Alkoholen er jo det eneste rusmiddel, vi bliver bedt om at gøre rede for, hvorfor vi ikke indtager. Det er lidt bagvendt. Lidt mystisk. Derfor skal man også forberede sig.”

Hendes anbefaling er, at man har forberedt sig lidt på, hvad man vil svare, hvis folk begynder at spørge ind til det.

”Her er det rigtig godt, hvis man lige forbereder sig lidt på, hvad man eventuelt kan sige i den situation. Prøv måske at se det som, at folk mere er nysgerrige, end at det er bebrejdende, eller at de prøver at presse en. Det kan selvfølgelig også godt ske, men så må man have et svar klar, der passer til det.”

Hun har selv stået i nogle svære situationer under sin gymnasietid, da hun i en periode ikke drak.

”Jeg husker selv, da jeg gik i gymnasiet, fordi der havde jeg en periode, hvor jeg ikke drak, fordi jeg inderst inde ikke havde lyst og ikke kunne se, hvad formålet var. I hvert fald ikke med at drikke sig så fuld, som kulturen var. Og der kan jeg huske, at det tit kaprede samtalen. Så handlede det om, at man skulle overtale mig om det, eller hælde noget i min drink, mens jeg gik på toilettet. Her skal man lige forberede sig på, hvad man kan gøre, så man stadig kan have en sjov aften.”

Hun understreger dog, at hun ofte er blevet positivt overrasket over, hvor godt folk tager imod det.

”Jeg tror tit, vi gør det værre i vores hoved, end det egentlig er, og ofte vil man faktisk møde folk, der siger gud, det har jeg også prøvet, eller måske har de overvejet det.”

Hun peger også på, at danske tal viser, at omkring en fjerdedel af dem der har et overforbrug, faktisk ønsker at nedsætte deres indtag. Det kan være en af forklaringerne på, hvorfor sober curious bevægelsen har vundet så meget frem.

Mange er enige i, at der er noget skævt i vores forhold til alkohol – og at der kan være store fordele ved at ændre sit forbrug.